Hurtigt groft brød uden gær

Hvad kalder man det bedst på dansk: Irsk brød, brød uden hævning eller irsk natronbrød, hvis oversættelsen skal være ordret? Jeg synes ikke, at nogen af titlerne er særligt mundvandsdrivende, så jeg valgte til sidst at kalde det for ‘hurtigt brød uden gær’. Det er nemlig sådan, jeg ville beskrive det, hvis nogen skulle spørge mig, hvad brown Irish soda bread er for en størrelse (eller bare brown bread, hvis vi skal være helt tro mod brødets kaldenavn blandt irerne).

Første gang jeg stødte på det, blev det serveret som en del af en buffet til en sammenkomst dagen før et bryllup. Her var det toppet med smør, røget laks og et klem citronsaft. Kombinationen er en favoritspise blandt mange irere, som også ofte erstatter smørret med flødeost. Jeg er vild med begge versioner, men brødet er også fantastisk lækkert til en portion varmende suppe. Læs mere…

Thailands markeder

De fremmede dufte lokker hurtigt den sultne på afveje. Duften af de marinerede spyd på grillen og grøntsagssælgerens eksotiske display af citrongræs, galanga og ukendte urter pirrer næsen. Lyden af kylling, der syder i enorme oliefyldte gryder, blander sig med stemmerne fra handlende og sælgerne på den anden side af de mange boder.

”Tawlay?” spørger jeg på gebrokkent thai. ”Fifty baht,” lyder det nonchalant på gebrokkent engelsk fra den anden side.

Hvad jeg i virkeligheden siger: ”Giv mig samme pris, som du giver de lokale,” hvortil sælgeren svarer: ”Jeg har luret, at du er en farang (udlænding).”

De thailandske markeder er som en eventyrlig labyrint for den sultne oplevelseslystne. For mig er der mange kære gensyn med barndomsfavoritter, men hver eneste besøg byder også på nye bekendtskaber. Jeg er som et lille barn, der konstant glemmer alt om mine ledsagere, så snart en ny og spændende bod forude vækker min nysgerrighed. Læs mere…

Bangkoks gadekøkken

Moo Ping, grillet svinekød på spyd, er en af mine absolutte favoritsnacks. De er en anelse søde i smagen og serveres typisk med klisteris. 

For nogle er den thailandske hovedstad lig med larm, bilos, trafikpropper og en altomklamrende hede, for hvilken det er svært at finde lindring uden air con for fulde drøn. Sådan er Bangkok også for mig til tider. Men hvor det under familieferier i min barndom blot var et hurtigt stop på rejsen, så er jeg i dag kommet til at holde af byen. Her to uger inde i min tur til Thailand har jeg allerede tilbragt en god rum tid der, og jeg har endnu ikke fået nok.

Grunden til min voksende kærlighed til byen skal naturligvis findes i den vidunderligt lækre, autentiske thaimad. Her tænker jeg især de retter, som kan være svære at opdrive under knap så eksotiske himmelstrøg. Kao krok kapi (ris stegt i rejepasta serveret med blandt andet karamelliseret svinekød, sur mango i strimler og sprødstegte, tørrede minirejer), khao man gai (kylling med ris dampet i kyllingefond serveret med fermenteret soyabønne- og ingefærdip og kyllingesuppe) og alt inden for det nordthailandske Isan-køkken (fx papayasalat, larb og andre chilihotte specialiteter, der giver sved på panden) er ting, der står øverst på min to-eat-liste, når jeg sætter fødderne på thailandsk jord. Byens seværdigheder er mest af alt tidsfordriv, mens jeg samler appetit til næste måltid. Læs mere…

Risalamande

At træde ind i december måned føles indimellem som én lang gensynsfest med en masse favoritter fra det traditionelle danske køkken, som man på forunderlig vis har glemt årets resterende 11 måneder. Selv flæskesteg og marinerede sild med karrysalat, som kan spises hele året, er oftest noget, som i hvert fald for mig ligger gemt i en afkrog af min kulinariske hukommelse – lige indtil julemåneden banker på. Et af de glædeligste gensyn må dog uden tvivl være den første bid af årets første risalamande, og jeg skal ærligt indrømme, at når jeg går i krig med min portion juleaften, vil det være tredje gang på et par uger, at jeg nyder den syndige kombination af risengrød, flødeskum og vanille (den fjerde bliver morgenen efter. Risalamande-rester er obligatorisk morgenmad første juledag).

Læs mere…

Gåsesteg

Julen nærmer sig med hastige skridt, og alle gaverne er i hus. Det er vist første gang, at julefreden har sænket sig så hurtigt i mit hjem, hvor en portion risengrød lige nu står til afkøling (den skal forvandles til en lille omgang sneaky risalamande til nydelse før den store aften). Hvis det ikke var nok til at komme i julestemning, så skrives dette tilmed lige ved siden af det store, smuktpyntede juletræ, så jeg er så småt begyndt at glæde mig som et lille barn til juleaften. Derfor er det kun passende, at i her får en opskrift på en lækker gåsesteg, der kan indtage rollen som stjernen på julebordet.

Dette er en opskrift, jeg lavede for et par år siden, og selv om den i år står på andeconfit for mit vedkommende, så er jeg temmeligt pjattet med gås. Jeg tror nu nok, at and og flæskesteg er mere populært disse dage, men stegt gås har en lækker fyldig smag. Desuden vejer en gås typisk 5 – 6 kilo, så der er mad nok til seks til otte personer.

Læs mere…