Annonce

Om mig

Om mig
Foto Sarah Coghill

For mig er lykken god mad. Jeg kan bruge dage på at udtænke menuer til middagsselskaber, kogebøger er min godnatlæsning, og jeg er gladest, når jeg laver mad til dem, der står mit hjerte nær. Jeg læste for år tilbage en guide til Bangkoks bedste spisesteder skrevet af en thailandsk kok, som beskrev hvordan hun, som de fleste thaiere, altid tænkte på det næste måltid. Det er en meget god beskrivelse af, hvad der foregår i mine tanker 90 procent af mine vågne timer. Måske er det en arv fra min thailandske mor, som er fantastisk dygtig i et køkken. Det betyder, at jeg har en særlig kærlighed til thaimad, og her på siden vil I finde autentiske opskrifter givet videre fra mor til datter. Jeg har dog også været så heldig at bo i Hong Kong og i Irland, og med en forkærlighed for rustikke, franske retter betyder det, at min inspiration er bred.

Jeg er uddannet journalist og lever i dag af at skrive om mad og udvikle opskrifter både her på bloggen og til forskellige medier og virksomheder. Jeg har leveret opskrifter til alt fra Politiken, smagogbehag og Mad&Bolig til virksomheder som Nemlig.com, hvor jeg i dag leverer opskrifter til deres måltidskasser. Jeg har også stået tidligt op som tv-kok i Go’Morgen Danmark, og står i dag bag fire kogebøger – Foodfanatic Thai (2015), Kødfri Mandag (2016), Flere Kødfrie Dage (2018) og 100 Kødfrie Dage (2020). Herudover har jeg taget jagttegn og har skrevet flere artikler om jagt til blandt andet Jæger og Politiken.

Privat bor jeg sammen med min kæreste Mark, som er køkkenchef på Kong Hans Kælder. Vi har en lille søn og bor i København. 

Bloggen kom til verden i 2007, da jeg ønskede at dele min passion med andre madglade danskere, som forhåbentlig kan finde inspiration til egne køkkeneventyr. Jeg tager gerne imod spørgsmål, og jeg er altid glad for en kommentar, hvis du har noget på hjerte.

CV

JOURNALIST:

  • Uddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus i 2010
  • Artikler publiceret i Politiken, Jyllands-Posten, smagogbehag, ALT for damerne, Irish Independent, Nyhedsavisen mm.

SoMe-MANAGER: 

SoMe-CONTENT CREATOR: 

OPSKRIFTSUDVIKLER OG MADSTYLIST:

  • ALT for damerne
  • Pandasia.dk
  • SenseMyDiet
  • Nemlig.com
  • Boligliv
  • Mad & Bolig
  • Politiken
  • smagogbehag
  • Samarbejder med virksomheder (heriblandt Nemlig.com, Staub, Morsø, Kosan Gas, Spis Bedre, Eva Solo, Victorinox, Sæson, Maldon Salt, Gastrotools mm.)

TV:

  • Flere besøg i Aftenshowet
  • Adskillige besøg i Go’Morgen Danmark
  • Gæsterdommer i MasterChef (marts 2021)

UNDERVISER I MADLAVNING:

  • Jeg har stået bag flere offentlige og private madkurser. Mine kunder inden for sidstnævnte inkluderer Nordisk Film, Miljøministeret og Santa Maria.

BØGER