Kadeau København

Billeder: Forventningsfuld foodfanatic, stemningsbillede fra den hyggelige restaurant (bemærk herren i den blå skjorte. Det er Martin fra Nose2Tail i Kødbyen. Jeg har endnu til gode at spise der, men ved at det er et favoritsted blandt mange – inkl. aftenens ledsager) og appetizers.

I Karen Blixens berømte fortælling om Babette, kunne den franske kok forvandle ethvert måltid til en kærlighedsaffære. Havde den store, danske forfatterinde levet på vores tid, ville det ikke undre mig, hvis hun havde fundet inspiration til fortællingen hos Kadeau København. Det var nemlig lidt sådan det føltes at sidde til bords i de hyggelige lokaler på Vesterbro, hvor madkærlighed, legesyghed og ganske enkelt godt gastronomisk håndværk næsten fik os til at klappe i hænderne af begejstring, når de smukke anretninger landede på bordet. Herfra pirrede de lifligste dufte næseborene, mens jeg tog nedenstående billeder (mere end én gang havde jeg lyst til at glemme alt om billedtagning og straks dykke ned i retterne).

Det skal måske lige nævnes, inden jeg kommer for godt i gang med denne fortælling, at Kadeau København åbnede i efteråret, efter at herrerne bag havde oplevet enorm succes med deres Kadeau på Bornholm. Sidstnævnte har kun åbent i sommermånederne, mens lillebroderen på Vesterbro har åbent hele året. Fælles på begge steder er, at de dyrker det bornholmske terroir-køkken. Således er næsten alt, ja hvis da ikke det hele, på menuen fra Bornholm.

Læs mere…

Bønnesalat

Bønnesalat kan sådan set dække over mange ting, og det er måske i virkeligheden muligheden for variation af selvsamme salat, som jeg kan godt kan lide ved denne lækre og farverige sag. At det så både er sundt og proteinrigt er naturligvis et andet plus. Sidstnævnte er især noget jeg tænker over, hvis hele måltidet er uden kød. Det er en sjældenhed her i huset, men jeg forsøger da ind imellem.

Her har jeg brugt de store, flotte limabønner – på engelsk butter beans -, som blandt andet kan købes både tørrede og på dåse hos etniske grønthandlere. Sammen med fine økologiske tomater fra Torvehallerne fik de følgeskab af finthakket rødløg og chili, mens dressingen var olie, citronsaft, hvidløg og bredbladet persille, som blev blendet sammen med salt og peber. Det er en kraftig, stærk og syrlig bønnesalat, men smagsbalancen justeres naturligvis blot efter, hvad man lige har lyst til. Læs mere…

Haydari (fetadip med peberfrugt)

Nogle retter forbinder jeg med “herremad”, mens andre for mig hører til den mere tøsede genre. Tærter og cupcakes hører for mig til sidstnævnte, mens store saftige stykker rødt kød, pulled pork og alt under Hüttemeiers Herremiddag-afsnit i den store, gule bog hører til den første. Sådan er det også lidt med dips. Jeg kender flere af hankøn, som ikke kan udstå hummus, mens ovenstående fetadip, haydari, er blevet lovprist af mange. Sidst var, da en flok venner var inviteret til en afslappet middag en fredag aften, hvor jeg ønskede at lave en let og lækker middag i stedet for at stå i køkkenet i timevis, som jeg alt for ofte har for vane. Her blev ovenstående dip serveret sammen med en limabønnesalat, letsyltede peberfrugter, oliven, og ost som en tapasagtig forret. Er der nogle retter, som i ser som “feminine” eller “maskuline”?

Læs mere…