Braiserede oksehaler med rodfrugter

braiserede oksehaler
Her kommer der en helt fantastisk simreret, som passer perfekt til en weekend som denne, hvor det bare øser ned. Jeg lavede i sin tid opskriften til Politiken, og de seneste dages regn leder tankerne hen på den igen. Det er nemlig dage som denne, jeg elsker at tilbringe dagen i køkkenet. Retten her kræver god tid, da oksehalerne kræver lang tids tilberedning ved nænsom varme. Jeg har her valgt at plukke kødet fra benene, men for en mere rustik ret, kan du sagtens servere oksehalerne, som de er. Personligt synes jeg, at det er ret hyggeligt med pillearbejdet ved bordet.
Jeg har brugt en del forskellige rodfrugter i retten her. I mange simreretter som eksempelvis boeuf bourguignon lader man dem indgå i selve retten, men her fungerer de som et tilbehør, som jeg serverer ved siden af. Ved at tilberede dem på denne måde, bevarer du både smag og bid.
Har du rester af oksehalerne og den skønne sauce, de har simret i, så vil de være helt fantastiske i en ny ret dagen derpå vendt med pasta og drysset med rigelige mængder parmesan.
oksehaler

Braiserede oksehaler med rodfrugter

Braiserede oksehaler med rodfrugter og kartoffelmos

Fantastisk simreret, som især er velegnet til de koldere dage, hvor man har rigelig tid til at hygge sig i køkkenet.
0 fra 0 stemmer
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 mellemstort løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1,5 - 2 kg oksehaler
  • Olie til stegning
  • 2 dl tomatpassata
  • 2 dl oksefond
  • 3 dl rødvin
  • 1 tsk. tørret timian
  • 2 laurbærblade
  • 2 rødbeder
  • 3 gulerødder
  • ¼ knoldselleri
  • 25 g smør
  • ¼ bdt. bredbladet persille
  • Salt, peber

Fremgangsmåde

  • Pil og hak løget og hvidløgsfed. Brun oksehalerne godt af i olie, og sæt dem til side. Kom nu det hakkede løg og hvidløg i gryden, og sautér i et par minutter, uden at de tager farve. Kom oksehalerne tilbage i gryden, tilsæt tomatpassata, oksefond, vin, timian og laurbærblade. Læg låg på gryden, og lad oksehalerne simre blidt i ca. 3 timer, eller til kødet er meget mørt. Fjern overskydende fedt fra saucen. Tag oksehalerne op af gryden, og afkøl, til de kan håndteres. Pluk nu kødet fra benet, og kom det tilbage i saucen, og varm op igen. Smag til med salt og peber.
  • Skræl rødbeder, gulerødder og knoldselleri, og skær dem i grove tern. Smelt smørret på en pande, og lad rodfrugterne stege ved blid til jævn varme i ca. 15 minutter, til de er tilberedte, men stadig har bid. Krydr med salt og peber. Hak persille, og vend det sammen med rodfrugterne.
  • Server med kartoffelmos.
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
Relaterede indlæg
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer er slået til som standard på din kommentar. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments