Krydret kylling med champignon, peberfrugt og rødløg

Med flere dages frådseri af italienske retter, inklusiv nok pizza og tiramisu til at brødføde en mindre landsby, skulle der endelig noget sundt på bordet. Alt for ofte glemmer jeg grøntsagerne, hvilket jeg havde i tankerne, da jeg sammensatte denne ret bestående af kyllingefilet rullet i skønne kryderier serveret med hvidløgsstegte champignon vendt med peberfrugt og rødløg.

Ikke nok med at det er en dejligt sund ret, så er den også utroligt nem og billig at lave, og så kan man sammensætte den med yndlingstilbehøret, om det så er ris, kartofler eller bare lidt godt brød til at dyppe i væden.

Læs mere…

Canneloni med ricotta og spinat

For nogle dage skrev jeg på min Facebook-side, at jeg manglede inspiration til retter, og opfordrede folk til at komme med bud på mad, som de gerne så optræde på bloggen.

Det gode ved at have en madblog er, at man får prøvet en masse nye retter, da der ikke er meget sjov ved at poste samme opskrift to gange. Alligevel oplever jeg, som så mange andre, at jeg ofte ender med at lave samme type mad. Ikke samme opskrifter, men i mit tilfælde, når det kommer til hovedretter, så er det ofte kød, der er i centrum.

Læs mere…

Pizza a la Sloppy Joe

Sloppy Joe er en amerikansk klassiker med hakket oksekød, som bedst kan sammenlignes med vores millionbøf. Sloppy Joe, som traditionelt serveres på en lun burgerbolle, er dog mindre ‘sloppy’ end millionbøf, og så er den ofte en del mere krydret.

Oksekødet er i denne udgave tilsat grøn peber i små strimler, løg og hvidløg, som er krydret med chili og paprika. Gør som amerikanerne og server den i en lun burgerbolle, eller gør som jeg og kom den på en pizza, som et godt og spændende alternativ til den traditionelle pizza med kødsovs.

Læs mere…

Tiramisu

Jeg husker tydeligt første gang, jeg stiftede bekendtskab med denne opskrift på tiramisu. Det var forrige sommer, hvor jeg tog et italiensk madlavningskursus på Cooks Academy i Dublin. Menuen bestod af tre slags risotto, en fantastisk lasagne med svinekød og urter, hjemmelavet pasta og denne skønne, skønne tiramisu.

Vi havde fået så meget at spise i løbet af dagen, at deltagerne fik en aluform med hjem hver fyldt med tiramisu, som vi havde lavet i par. I min portion var der nok til omkring tre sultne voksne, men jeg formåede at spise det hele, inden aftenen var omme. Så godt smagte den.

Læs mere…

Abrikosmarmelade

Jeg har lavet marmelade og syltetøj tre gange denne sommer. Det er vist en rekord, og jeg forestiller mig, at jeg for fremtiden kommer til at lave endnu mere. Der er et eller andet særligt hyggeligt ved at lave sin egen marmelade eller syltetøj. Måske i mit tilfælde fordi det bringer barndomsminder frem. Pludselig er jeg 8 år igen, jeg har solen i ryggen og er i fuld gang med at plyndre solbærbuskene foran køkkenhaven sammen med resten af familien. Senere tages de store gryder frem, og min mor koger bær og sukker til en lilla, boblende masse, som kan duftes overalt i huset (teenageårenes møde med Vodka Currant ødelagde mit forhold til solbær i adskillige år, men det ser ud til, at jeg endelig er kommet mig over det).

I går lavede jeg solbærsyltetøj. Årsagen var, at vi havde været forbi the inlaws over weekenden, hvor svigerfar, med et kækt smil, overrakte mig et tomt syltetøjsglas (de havde fået det for et par uger siden fyldt med hjemmelavet jordbær- og rabarbermarmelade), som han derefter fyldte med friske solbær (vink med en vognstang eller hvad?).

Læs mere…