Grønne linser fra Puy med karamelliserede løg

Det er yderst sjældent, at man finder en vegetaropskrift på bloggen, og da jeg var i gang med at oprette denne, opdagede jeg, at jeg ikke engang har en kategori, der hedder “vegetaropskrifter”. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker store, saftige stykker kød, men en sjælden gang i mellem synes jeg alligevel, at det kan være en god idé at tage en kødfri dag – ikke mindst fordi vi danskere helt generelt spiser for meget kød (det belaster miljøet og alt det der).

Her er muligheden – en dejlig, sund og proteinrig servering, som kan være rigtig dejlig her i januar ovenpå al den tunge julemad. Den kan spises alene, sammen med brød, måske med en god tærte eller lignende. Vil man ikke undvære kødet, vil den også være intet mindre end fremragende som tilbehør til et par af slagterens bedste pølser eller et confiteret andelår – faktisk er opskriften inspireret af en ret, jeg ofte har spist på The Market Bar i Dublin, hvor den netop serveres med confit de canard. Læs mere…

Suppe med wontons og urter

Wontons er en af de asiatiske lækkerier, som jeg altid har elsket, men som jeg aldrig rigtig har taget mig sammen til at lave, hvis man da lige ser bort fra den friturestegte udgave. Da min mor serverede en portion dagen før juleaften, blev jeg mindet om, hvor forbandet godt de smager, så da jeg havde en stille afslapningsweekend foran mig, kom de på menuen. De er så lette at lave, at jeg slet ikke kan forstå, at jeg ikke har lavet dem før nu. Det eneste tidskrævende i denne opskrift er sådan set suppen, men selv her er der ikke det store arbejde i det. For at lave den kræver det blot en stor gryde, en kylling, lidt suppeurter og et par timers tålmodighed.

Jeg lavede kyllingesuppen dagen før ved at koge en kylling sammen med porretoppe og gulerødder. Efter kyllingen var kogt færdig (det tager cirka en time afhængig af størrelse – man kan se, at den er færdig, når benene sidder løst, og kødet nemt falder fra benene), pillede jeg kødet fra og kom benene tilbage i gryden, som fik lov til at boble videre ganske stille og roligt i et par timer. Suppeurter og kyllingeben blev slutvist siet fra, og suppen kom på køl. Det gode ved at lave suppe/fond, dagen inden den skal bruges, er, at fedtet bliver hårdt og samler sig i toppen. På den måde er det nemt at fjerne med en ske.

Læs mere…

Confit af fasanlår og farseret fasanbryst med variation af rødbeder

I kender vel alle tungetvisterne “fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad” og “stativ, stakit, kasket”. Her på den grønne ø findes der lignende sætninger, hvor man er nødt til at holde tungen lige i munden, medmindre de skal ende i det rene volapyk. Min favorit er: “I’m not a pheasant plucker, I’m a pheasant plucker’s son. I’m only plucking pheasants ’til the pheasant plucker comes”. Prøv at sige det tre gange lige i rap.

Ovenstående kom naturligvis op, da jeg for nogle år siden deltog i en fasanjagt i smukke Wicklow syd for Dublin. Mens de andre af det feminine køn valgte at blive tilbage i huset, drog jeg som den eneste pige ud med jægerne (det var for godt et tilbud til at sige nej), og selv om vi højest skræmte et par fasaner, var det en sjov oplevelse. Vores vært havde naturligvis sørget for, at der allerede var nedlagt et par stykker, inden vi ankom, så aftensmaden var sikret. En af middagens deltagere var kok og stod for tilberedningen, der foruden fasanbryster inkluderede bladselleri, cider og rigelige mængder bacon. Med sådan en ingrediensliste kan det aldrig gå galt.

Da jeg i weekenden faldt over en frisk fasan hos fiskehandleren, fik jeg lyst til at eksperimentere lidt selv, hvilket resulterede i denne ret bestående af confiteret fasanlår med farseret fasanbryst, honninglaserede rødbeder, rødebedechips, pommes anna og en sauce på fasanskroget, portvin og madeira.

Læs mere…

Chokoladetrøfler

Intens, fløjlsblød chokolade, der smelter på tungen. De nærmest syndige chokoladetrøfler er lige nu min foretrukne kandidat til den perfekte spiselige julegave, da de oser af luksus (især pakket i en fin æske bundet med et lige så fint bånd), men også fordi de kræver en minimal arbejdsindsats, hvilket er en fordel i den travle julemåned, som er ovre, før vi får set os om. Hvert eneste år op til jul, beslutter jeg mig for at gå amok i spiselige gaver, men jeg må desværre erkende, at det alt for ofte bliver ved tanken. Efter at have leget med opskriften på disse lækre chokoladetrøfler er der vist ingen undskyldning i år.

Chokoladetrøfler kræver kun ganske få ingredienser, som selv de mindste supermarkeder burde have på lager. Hovedingrediensen er naturligvis chokolade, mens det, der giver den fine blødhed, er fløde. Jeg tilsætter også lidt smør for god ordens skyld, men det er nu ikke strengt nødvendigt. Hvis du ønsker det, kan du erstatte en smule af fløden med orangelikør eller anden spiritus. Man kan også tilsætte hakkede nødder eller fintrevet appelsinskal (husk i så fald at bruge økologiske appelsiner), og næste gang jeg laver en portion, vil jeg prøve at vende dem i enten hakkede mandler, ristede og hakkede hasselnødder eller måske pistacienødder i stedet for kakaopulver (man kan selvfølgelig også bruge helt almindelig kagekrymmel). I så fald kunne jeg godt finde på at smelte en smule chokolade med lidt fløde og smøre det på håndfladerne, inden jeg former dem, så nødderne bedre hænger ved. Ved brug af kakaopulver er det dog ikke nødvendigt, da varmen fra hænderne smelter nok af trøflernes ydre, til at det fungerer.

Læs mere…

Adriaans muslinger med grønt

Adriaan, som jeg mødte under Skaldyrsafarien i Sverige, var så venlig at sende mig opskriften på de hvidvinsdampede muslinger, som han serverede for os på klipperne ud til kysten i Lysekil, efter han og medkaptajn Lars havde vist os deres muslingefarm. Blåmuslinger er noget af det bedste, jeg ved, og jeg har allerede lagt min version af den dejlige spise ud på bloggen (se opskriften på hvidvinsdampede blåmuslinger med gulerod og fennikel). Når jeg besøger restauranter, forsøger jeg ofte at bestille ting, som jeg ikke sådan lige kan lave derhjemme – og slet ikke de retter, som kan bikses sammen på ingen tid. Blåmuslinger hører til undtagelsen – ene og alene fordi, at de smager så godt.

Adriaans version af de dampede blåmuslinger har en del grøntsager i, hvilket jeg godt kan lide. Hvis muslingerne er dyrket på line, er der ikke den store grund til at skrubbe dem som en vanvittig. Bare vask dem grundigt, hiv “skægget” i siden af og kassér de åbne muslinger, der ikke lukker sig efter et let bank mod bordet.

Har du et tip til gode retter med blåmuslinger?

Læs mere…