foodfanatic.dk

  • Hjem
  • Abonnér
  • Opskrifter
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Kontakt

Kyllingelår i honning og sennep

13. juni 2019 by foodfanatic Leave a Comment

Gå til opskrift Print opskrift

Kyllingelår i honningmarinade med sennep og hvidløg

I dag kommer der en skøn og nem opskrift på kyllingelår i den lækreste marinade med honning og sennep, som jeg har udviklet til Nemlig.com’s måltidskasser. Som i så mange andre danske hjem er der ofte kylling på middagsbordet herhjemme. Jeg elsker alt fra den grydestegte kylling med agurkesalat til thailandske livretter som eksempelvis kylling med cashewnødder. Nogle gange er det dog rart med lidt forandring, så her kommer en skøn og nem marinade med hvidløg, honning og sennep. Den smager i øvrigt også skønt til svinekød. Den er virkelig god, nu hvor grillsæsonen endelig er ved at være over os igen, og man måske trænger til noget andet end den klassiske BBQ-marinade.

I dag, hvor flere og flere tænker på miljøet og klimaforandringer, så er det også værd at nævne, at når det gælder animalske proteinkilder, så giver det også god mening at vælge kylling frem for eksempelvis oksekød. Faktisk kan du sætte kylling på menuen alle ugens syv dage, før vores aftryk på klimaet matcher en enkelt omgang aftensmad med oksekød. Det skriver videnskab.dk i en artikel fra i fjor.

Kyllingelår i sennep og honning marinade - skøn grillmarinade til kylling og svinekød

Du kan sådan set vende kyllingelårene i marinaden og tilberede retten straks. I så fald er det bedst i ovnen, så ikke alt for meget af marinaden falder af. Alternativt kan du vælge at pensle den på med jævne mellemrum, mens du griller kødet ved indirekte varme. Er tiden til det, er det dog allerbedst at lade kødet trække i marinaden en times tid eller længere. Det giver mest mulig smag til kødet.

Server eventuelt kyllingelårene med denne lækre fennikelsalat med citrus og mynte eller den evigt populære spidskålssalat.

Kyllingelår i honningmarinade med sennep og hvidløg
Pin Recipe
Print
5 fra 2 stemmer

Kyllingelår i honning, sennep og hvidløg

Skøn og nem opskrift på stegte kyllingelår i den lækreste marinade/glaze med honning, to slags sennep og hvidløg.
Forb. tid5 min
Tilb. tid40 min
Ret: Hovedret
Antal (kan justeres): 4 personer

Ingredienser

  • 2 fed hvidløg
  • 40 g honning
  • 1 spsk Dijonsennep
  • 1,5 spsk grovkornet sennep
  • 4 stk. kyllingelår

Sådan gør du

  • Pil hvidløg, og hak eller riv det fint. Du kan også støde det i en morter. Bland det med honning, sennep, salt og peber. Vend marinaden sammen med kyllingelårene, og lad dem gerne trække i marinaden en time eller to hvis muligt.
  • Steg dem i ovnen i cirka 40-45 minutter ved 200 grader, til de er gennemstegte. Alternativt kan du grille dem ved indirekte varme, til de er gennemstegte. 

Noter

Nyd gerne kyllingelårerne med den fantastiske spidskålssalat eller fennikelsalaten med mynte. 

Opskriften er udviklet til Nemlig.com

Fik du læst:

Oksekød i panang karry (panang neur)
Krydret lammefilet med radicchio og spicy dressing
Stegte ægnudler med svinekød, broccoli og peberfrugt
Pasta med pesto, broccoli og bacon

Filed Under: Grill, Hovedretter, Kylling Tagged With: grill, kylling, kyllingelår, marinade

« Gyoza – japanske dumplinger med svinekød og forårsløg
5 skønne opskrifter med jordbær »

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Social

Seneste nyt

juleporchetta med svesker og æble

Juleporchetta med æbler, svesker og løg

kalvegryde med øl

Kalvegryde med svampe, timian og porter

pakkekalender med 24 spiselige gaver

Spiselig pakkekalender fra Copenhagen Food

calzone med oksekød og ost

Calzone – Indbagt pizza med kødsovs og frisk mozzarella

karrysuppe med croutoner

Karrysuppe med hjemmelavede croutoner

Mine kogebøger

km_forside-1-1 Forside_FoodFanatic -Presse-1

Arkiver

Copyright

Billeder og tekst fra www.foodfanatic.dk er beskyttet af loven om ophavsret. Opskrifter må gerne bringes på andre blogs, hvis der krediteres med link til www.foodfanatic.dk, og teksten ikke kopieres direkte. Billeder må aldrig benyttes uden forudgående skriftlig aftale.

Privatlivspolitik

Læs vores privatlivspolitik.

Copyright foodfanatic.dk · Copyright by Shay Bocks ·