Rødbedesalat med quinoa og feta

untitled-0291-1
Foto Chris Tonnesen

Hvis du læser fast med her på siderne, så kan det nok ikke være gået din næse forbi, at jeg netop har kunne fejre publiceringen af min anden kogebog Kødfri Mandag. I samarbejde med forlaget Strandberg Publishing og Samvirke fejrer jeg det her i julemåneden ved at dele en af bogens lækre kødfri retter hver mandag efter julens fire søndage i advent. Jeg tænker, at en kødfri ret en dag om ugen kan være en tiltrængt pause fra al den tunge julemad.

Jeg starter adventslegen med min rødbedesalat med quinio og feta. Har du gedeost, kan du også sagtens komme det i salaten i stedet for fetaen. Quinoa er kendt som lidt af en super food, og så indeholder den en god mængde protein, som jo altid er godt, når man fjerner kødet fra en ret. Det gør, at salaten her sagtens kan gøre det ud for en frokost eller et aftensmåltid, men salaten er nu også rigtig god som tilbehør til andre retter. Det kan eksempelvis være et dejligt stykke fisk eller måske en helstegt kylling.

Rødbedesalat med quinoa og feta

Rødbedesalat med quinoa og feta

Skøn salat med masser af knald på de røde farver i form af rødbede, quinoa (jeg har brugt den mørke variant), granatæble og rødløg. Der er også tilsat feta, som klæder rødbederne så godt.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse20 min
Tilberedelse20 min
I alt30 min

Ingredienser

  • 6 mellemstore rødbeder
  • 3 dl quinoa
  • 6 dl vand
  • ¼ rødkål
  • ½ rødløg
  • 1 citron
  • Olivenolie
  • ½ granatæble
  • 100 g feta
  • Urter til pynt (fx rød syre)
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  • Rens rødbederne, og kog dem møre i vand. Afkøl dem, pil skrællen af, og skær dem i både. Skyl quinoaen grundigt, og kog den i letsaltet vand i 15-20 minutter uden låg. Hæld vandet fra, og afkøl.
  • Snit rødkålen og rødløget, og bland begge dele med rødbederne og quinoaen. Lav en dressing af citronsaft, olivenolie, salt og peber, og vend den i salaten. Hæld det hele i en stor skål, og top med granatæblekerner, feta i tern og urter.
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
Relaterede indlæg
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments