Spareribs med honning, soja og hvidløg

Spareribs med asiatisk BBQ-marinade

Foto Sarah Coghill

Der er gået totalt sommerferiestemning i den her på bloggen. Det manifesterer sig ikke blot i sylterierne med solbær i forrige indlæg eller den grillede t-bonesteak et par uger før det. I dag kommer det også til udtryk gennem denne super lækre og nemme opskrift, som jeg poster fra mit personlige paradis på Maldiverne, hvor jeg er på ferie i skrivende stund. Spareribs er en af mine absolutte yndlingsspiser (okay, indrømmet. Jeg har en hel del), og jeg lover, at denne marinade vil få alle rundt om bordet til at slikke fingrene. Så god er den.
Opskriften er fra min kogebog Foodfanatic Thai, og den er helt perfekt her om sommeren, når vejret giver lyst til at tænde op i grillen. Jeg har ikke brugt en klassisk BBQ-sauce, som den jeg lavede i Go’Morgen Danmark i sidste uge. I stedet får marinaden et asiatisk tvist med både honning, soja og hvidløg. Det er en forrygende kombination, som også smager rigtig godt på kylling samt andre af grisens udskæringer (prøv eksempelvis af lave den med nakkefilet skåret i mindre stykker). 
Da marinaden indeholder honning, kan den let brænde på, så derfor steger jeg først spareribsene møre i ovnen under stanniol. Dette kan sagtens laves en dag eller to før, at de skal spises. Servér de asiatiske spareribs med klassisk grilltilbehør som coleslaw, grillede majs ect., eller prøv dem med den vietnamesiske kålsalat (udelad dog kyllingen heri).

Spareribs med honning, soja og hvidløg

Asiatiske spareribs med honning, soja og hvidløg

5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • kg spareribs
  • 4 fed hvidløg
  • 2 dl flydende honning
  • 1 dl lys soja
  • 2 spsk mørk soja
  • 2 spsk sesamolie
  • 2 spsk riseddike (eller lagereddike)
  • ½ tsk hvid peber

Fremgangsmåde

  • Knus hvidløg og bland med honning, lys og mørk soja, sesamolie, eddike og peber.
  • Smør marinaden på spareribsene og marinér dem i et par timer eller natten over. Tænd ovnen på 150 grader. Læg spareribs i et ovnfast fad dæk med stanniol og gem den overskydende marinade. Steg spareribs i den varme ovn i 2-2½ timer, til kødet er mørt. Opbevar på køl, til de skal bruges, eller smid dem direkte på grillen eller under ovnens grillfunktion i 10-15 minutter.
  • Sigt den overskydende marinade, kog den ind, til den får en næsten sirupslignende konsistens, og pensl et par gange under sidste del af stegningen.
Del indlægget
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments