Andebryst i rød karry

Print opskrift

Det endelige resultat

_MG_3742

Det hele hældes i gryden

_MG_3767

Den søde basilikum, som ikke skal forveksles med hellig basilikum, ligger klar til at komme i gryden

En af favoriterne blandt de seks retter thaimad i gårsdagens madorgie var denne and i rød karry. Opskriften har jeg fået af min mor, som er (jeg har allerede sagt det flere gange, men nu siger jeg det igen) en af de bedste kokke, jeg kender. Det er faktisk kun anden gang, jeg har lavet retten. Sidst var en hæsblæsende aften på Nyhedsavisen, hvor de lige manglede et eller andet til madsiden. “Den klarer jeg,” skyndte jeg mig at råbe og styrtede så ellers på jagt efter asiatiske ingredienser og andebryst. Adskillige butikker og en omgang madlavning senere, kunne jeg læne mig tilbage, mens min med(foto)praktikant tog billeder af maden, som vi spiste bagefter. Vi nåede lige akkurat deadline, og maden smagte dejligt.

Ingredienser til 3 – 4 personer:

  • 2 andebryster
  • salt
  • 1 lille dåse bambusskud i skiver
  • 2 dåser kokosmælk
  • 2 gulerødder, skåret i tynde skiver
  • 1 håndfuld sød basilikum
  • 2 stk chilipeber
  • 2 spsk fiskesovs
  • 2 spsk rød chili pasta
  • 1 tsk sukker

Kom lidt salt på andebrysterne og grill dem i ovnen til skindet er gyldent og sprødt. Lad det hvile lidt og skær så kødet i tynde skiver.

En halv dåse kokosmælk kommes i en gryde. Når det koger tilsættes chili pasta, kød, gulerødder og resten af kokosmælken. Når det har kogt et par minutter tilsættes bambusskud, chilipeber, fiskesovs og sukker. Smag til og tilsæt eventuelt mere fiskesovs og sukker hvis nødvendigt. Lad retten koge videre ved svag varme 3-4 minutter og tilsæt så basilikum lige inden servering. Serveres med jasminris.

Fik du læst:

Lasagne med svinekød, urter og spinat
Vietnamesisk bananblomstsalat med svinekød og rejer
Beef & Guinness Pie


You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
You can leave a response, or create a trackback from your own site.

12 Responses to “Andebryst i rød karry”


  • Kommentar from Piskeriset

    Yummy! Sød basilikum – hvor har du købt det? Hos en mellemøstlig grønthandler? Jeg tror ikke, jeg har set det i Danmark før – kun på ferier. Godt jeg skal have noget wok-ruskomsnusk i aften – jeg får totalt asiatisk-mad-abstinenser af dette indlæg ;-)

  • Kommentar from Hanne

    Dét lyder vildt, vildt lækkert. Og en helt anderledes måde at bruge and på. Listen på opskrifter fra din hånd, som skal prøves, bliver efterhånden rigtig lang:)

  • Kommentar from foodfanatic

    Jeg købte det i en asiatisk butik. Den er en urt fra østen, så jeg tvivler på, at du kan finde det i en almindelig grønthandel fra mellemøsten.

  • Kommentar from foodfanatic

    Haha det lyder godt Hanne. Det gør mig jo helt vildt glad, når folk prøver mine opskrifter. Så sent som i dag fik jeg at vide, at en veninde fra studiet havde lavet brownies efter en opskrift her på siden (lige som dig ;))

  • Kommentar from Martin Ø.V.

    Helt fantastisk blog du har lavet her… Dejligt med en masse lækre opskrifter så man kan få lidt inspiration i køkkenet.
    Fik lyst til list thai mad idag, så lavede den ret og en gang kylling/cashew med en gang jasminris.. Nøj hvor var det bare lækkert! :)

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Martin,
    Mange gange tak. Hvor er det dejligt at høre, at du synes om bloggen. Det lyder super lækkert med de to thairetter – det er virkelig bare noget af det bedste, der findes (okay nu er jeg vist ikke helt subjektiv på området). Fortæl mig endelig, hvis der er andre af mine opskrifter, du får lyst til at prøve. Jeg kan virkelig anbefale de thailandske forårsruller. De er altid det største hit, når jeg holder middagsselskaber.

  • Kommentar from Martin Ø.V.

    Jamen det er jo ligefør at jeg har lyst til at prøve alle dine opskrifter. Det ser jo så lækkert ud det hele :) Har faktisk også planer om at lave en stor portion af de thailandske forårsruller på et tidspunkt. Hjemmelavede forårsruller er bare det bedste! Er også gået hen og blevet ret glad for at lave de vietnamesiske forårsruller af rispapir med forskelligt fyld ;)

  • [...] Jeg tog dette billede tidligere i dag, og jeg tænkte, at jeg lige ville dele det med jer, selv om opskriften allerede ligger her på bloggen. Det er en helt og aldeles fantastisk thailandsk ret med andebryst, [...]

  • Kommentar from Brian

    Fantastisk hjemmeside med masser af rigtig gode opskrifte! Dog går jeg ud fra, at der skal indgå rød karry pasta og ikke Chili pasta i denne ret ik?

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Brian
    Jeg spurgte lige min thailandske mor (for god ordens skyld), og karry- og chilipasta er det samme :)
    Kh Nadia

  • Kommentar from Jonas

    Virkelig en lækker opskrift! Den vil blive føjet til listen af yndlings-thai-retter. Ps: man kan sagtens undlade at komme chilli i, da den røde karry er ret stærk.

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Jonas
    Dejligt at du kunne lide opskriften. Du har i øvrigt helt ret med den ekstra chili. Den er mest til pynt :)
    Kh Nadia


Svar