Annonce

Tortillasuppe: Mexicansk suppe med sprøde tortillas, kylling, peberfrugt og bønner

Reklame – sponseret af Bonduelle

tortillasuppe med kylling
Tortillasuppe er nok ikke så kendt herhjemme, men jeg har ofte spottet det på menuer i udlandet. Min version af den lækre suppe er baseret på hønsefond, og så er den tilsat både løg, hvidløg, tomat og flere forskellige krydderier. Det giver en dejlig base med masser smag. Fyldet i suppen består af kød fra plukkede kyllingelår, som har simret i suppen (og dermed bidraget med endnu mere smag), peberfrugt i tern og forskellige slags bønner.
Det er dog i virkeligheden de forskellige toppings, der efter min mening gør tortillasuppe til noget helt specielt. Der er blandt andet de sprødstegte tortillas, som jeg først skærer i strimler, inden jeg steger dem sprøde i olie og drysser dem med flagesalt. Lav gerne lidt ekstra, nu du er i gang, for kan være svært at holde fingrene fra dem, inden det bliver spisetid. Herudover kommer der også avocado, koriander, fintsnittet rødløg, en god klat cremefraiche og revet cheddar på toppen. Slutvis serverer jeg tortillasuppen med et par limebåde og en flaske hot sauce. På den måde kan mine medspisere selv justere den smagsmæssige balance inde ved bordet.

mexicansk suppe med sprøde tortillas, bønner og kylling Tortillasuppe på IG MAD TV

Min opskrift på tortilla er sponseret af Bonduelle, som jeg tidligere har samarbejdet med ad flere omgange. Senest blev det til de uhyrligt lækre bagte æg med tomat, chorizo og kidneybønner, hvor vi også er ovre i det mexicanske smagsunivers. Som tidligere nævnt er det helt oplagt at kaste sig ud i denne genre, nu da samarbejdet er med en producent af blandt andet bælgfrugter. Selv om jeg til opskriften her har valgt at bruge et mix af forskellige slags bønner, så kan du også sagtens bruge en enkelt slags, som eksempelvis kidney- eller sorte bønner.
Ligesom med førnævnte opskrift, er min tortillasuppe også blevet til i samarbejde med et nyt online madunivers, som har hjemme på Instagram. Navnet er IG MAD TV, og kanalen byder på madvideoer og opskrifter udviklet af både mig og en række andre blogkolleger og madskribenter.
Tag et kig på linket herunder, hvor du kan se den lille hyggelige video, der hører til dagens opskrift.
Madvideo: Mexicansk tortillasuppe med kylling, peberfrugt og bønner

Tortillasuppe: Mexicansk suppe med sprøde tortillas, kylling, peberfrugt og bønner

Mexicansk suppe med sprøde tortillas, kylling, peberfrugt og bønner

Lækker suppe med smag fra de varme lande. Suppen har masser af smagsmæssig dybde fra både hønsefond, tomat og krydderier, mens fyldet består af kylling. Det er dog i virkeligheden de forskellige toppings, der gør suppen her til noget helt specielt. 
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse30 minutter
Tilberedelse45 minutter
I alt1 time 15 minutter

Ingredienser

  • 4 små majstortillas
  • Olie til stegning
  • 3-4 kyllingelår
  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 ds bønnemix
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 2 tsk paprika
  • 1 tsk chilipulver
  • 1 l vand eller hønsefond
  • 1-2 spsk. tomatpuré
  • 1 avocado
  • 1 lille rødløg
  • ½ bdt. koriander
  • 2 limes
  • 200 g cremefraiche - gerne den fuldfede variant
  • 100 g revet cheddar
  • Hot sauce ((se note))
  • Salt, peber

Noter

Jeg har til opskriften her brugt en hot sauce, som jeg købte i USA. De kan variere en anelse i smag, men du kan bruge de fleste - inklusiv en helt almindelig Tabasco-sauce. 
Hvis du foretrækker en milde smag, så udelad den helt. 

Fremgangsmåde

  • Skær tortillas i tynde strimler. Varm en god sjat olie på en pande og steg dem gyldne i olien. Dryp af på fedtsugende papir.
  • Krydr kyllingelårene med salt og peber, og brun dem på panden. Sæt til side.
  • Pil og hak løg og hvidløg. Skær peberfrugterne i små tern. Sauter alle tre dele på panden i olie i et par minutter, uden at de tager farve. Tilsæt hakkede tomater, bønnemix, krydderier, hønsefond, tomatpuré og kyllingelår. Bring gryden i kog og skum af hvis nødvendigt. Skru ned for varmen og lad gryden simre i cirka 40 minutter, til kyllingelårene er møre. Tak dem op af gryden og pluk kødet af benene med to gafler. Kom kødet tilbage i suppen og smag til med salt, peber og evt. ekstra chili.
  • Skær avocado i tern, hak rødløget og korianderen. Skær lime i både.
  • Anret suppen i skåle, og top hver portion med lidt rødløg, avocado, en skefuld cremefraiche, et drys revet ost, koriander og tortillas. Server med lime både og hot sauce.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments