Annonce

Salat med portvinspocherede pærer, blå ost og valnødder

salat3

Foto Sarah Coghill

Er i også vilde med salaten med blå ost og karamelliseret pære? Så vil i elske denne her sag, jeg lavede til smagogbehag, da den lægger sig tæt op ad førnævnte. Pærer og blå ost er virkelig et “match made in heaven”, og denne her er endnu smukkere end forgængeren. Det skyldes naturligvis de portvinspocherede pærebåde, som også vil være fantastisk lækre til en kyllingeleverpaté, terrine de foie gras eller endda som dessert ledsaget af en god skefuld fuldfed flødeis. Det bedste er, at de kan laves i forvejen – det vil kun gøre dem endnu bedre. Dermed tager det ingen tid at bikse en smuk og lækker forret sammen, når gæster kigger forbi.

Jeg bliver ofte spurgt, hvad jeg vil foreslå til forret, når hovedretten består af boeuf bourguignon, osso buco eller andre favoritter her fra bloggen. Som den opmærksomme læser nok for længst har opdaget, så elsker jeg langtidsstegte stege, simremad og andre retter med så meget saft og kraft, at en let forret vil være at foretrække. Her er salater virkelig en god måde hvorpå, man kan pirre smagsløgene, under at det behøver at fylde for meget i maven.

Til denne salat brugte jeg en fransk blå ost købt hos Ma Poule i Torvehallerne, men hvilken som helst blåskimmelost vil fungere fint heri, så længe den fast nok til, at man kan smuldre den. Får man mulighed for det, så prøv endelig at smage Arla Unikas Høgelund, som er helt og aldeles fantastisk. Den er mild og med en let sødlig smag, men alligevel har den så meget karakter, at alene tanken om den får mit mundvand til at løbe.

Salat med portvinspocherede pærer, blå ost og valnødder

Salat med portvinspocherede pærer, blå ost og valnødder

Ingen bedømmelser endnu
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 3 dl portvin
  • 2 dl vand
  • ½ dl sukker
  • 2 stk. stjerneanis
  • 4 pærer
  • 2 spsk. god olie
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • 150 g blåskimmelsost
  • 75 g valnødder
  • Salatblade (fx feldsalat)

Fremgangsmåde

  • Skræl pærer og skær i både. Bring portvin, vand, sukker og stjerneanis i kog i en gryde og kom pærebådene i. Lad dem simre i omtrent 10 minutters tid, indtil de er møre. Tjek med en kødnål eller lignende. Lad pærebådene køle af i kogelagen og opbevar dem på køl i kogelagen (helst i en beholder med låg), indtil de skal bruges.
  • Reducer kogelagen til 1 dl og pisk olie og balsamicoeddike i. Anret blåskimmelost og ristede valnødder på en bund af salatblade og top med portvinspocherede pærer og den indkogte kogelage.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments