Annonce

Rødgrød med fløde, jordbær og hvid chokolade

Rød grød med fløde


Jeg ved ikke helt, om Danmark har en nationaldessert, men rød grød med fløde kunne være et bud. Der findes adskillige varianter af den, hvor man kombinerer rabarber og forskellige bær. Denne version lavede jeg til aspargesmiddagen hos Søren Wiuff i fredags, og det virkede som om, at den var et stort hit blandt deltagerne. Den består af en “grød” på blendet rabarberkompot, jordbær råsyltet med sukker, havesyre og vanilje, krystalleret hvid chokolade og pynt i form af hyldeblomster. Du kan dog fint skippe både hyldeblomster og den krystallerede hvide chokolade og stadig have en skøn sommerdessert. Udover ekstra sødme, bidrager chokoladen med en dejlig knasende konsistens, som er lækker sammen med dessertens bløde elementer. Man får dog også lidt “bid” ved at servere desserten toppet med jordbær. 
Har du haven fuld af bær, så kan du sagtens smide en håndfuld jordbær, solbær eller ribs ned til rabarberne. Det er vigtigt, at du smager dig frem i forhold til sukkerindholdet i grøden, da rabarberens og eventuelle bærs syreindhold kan variere.
Servér også gerne fløden ved siden af, som jeg gjorde i fredags. Desserten mister nogle af sine mere æstetiske kvaliteter, efter man tilføjer den, så jeg serverer den helst ved bordet. Så kan du også selv justere, hvor meget fløde, man du er passende.

Rod grod med flode, jordbaer og hvid chokolade

Rødgrød med fløde, jordbær og hvid chokolade

5 fra 1 stemme

Ingredienser

Rød grød med fløde

  • 500 g rabarber
  • 250 g jordbær
  • 100 g sukker (+ 1 spsk.)
  • 0,5 dl vand
  • ½ stk vaniljestang
  • Havesyre (efter smag (kan udelades))
  • Hyldeblomster (til pynt (kan udelades))
  • 2,5 dl piskefløde

Krystalleret hvid chokolade

  • 50 g vand
  • 110 g sukker
  • 100 g chokolade (hvid)

Fremgangsmåde

  • Rens rabarber og skær i mindre stykker på ca. 2 cm. Halvér jordbærene (er de meget store, deles de i kvarte). Kom rabarber i en gryde sammen med sukker og vand. Bring i kog og lad det simre, til rabarberstykkerne er møre. Blend med stavblender, smag til med yderligere sukker hvis nødvendigt, og køl af. Snit lidt havesyre, og vend det sammen med jordbær, kornene fra vaniljestangen og 1 spsk. sukker. Lad det stå på køl, til det skal bruges.
  • Anret grøden i dybe tallerkner. Top med jordbær, krystalleret hvid chokolade og evt. hyldeblomster. Servér med fløde.
  • Kog vand og sukker op til 145 grader. Hak chokoladen, og kom den i en røremaskine. Under omrøring tilsættes først halvdelen af sukkerlagen. Lad røremaskinen køre videre i 15 sekunder, og tilsæt dernæst den resterende sukkerlage.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments