Verdens bedste brownies

Efter lasagnen mandag aften serverede jeg disse brownies sammen med en kugle vanilieis. Jeg faldt over opskriften på madbloggen Coco&Me skrevet af en kvinde, som har en kagebod på et marked i London. Det er en fantastisk opskrift, som jeg ikke kan anbefale nok. Prøv den!

Ingredienser:

  • 230 g smør
  • 300 g sukker
  • 230 g chocolade, hakket i mindre stykker
  • 4 æg, pisket sammen
  • 140 g mel
  • 40 g kakao
  • 200 g nødder (jeg brugte et mix af pistacienødder, walnødder og peanuts)

Smør smeltes og sukkeret kommes i og opløses. Tilsæt cirka 1/3 af chokoladen og lad det smelte. Herefter piskes æggene i. Pas på at smørmassen ikke er for varm – i så fald vil æggene blive ‘scrambled’ (i Coco&Me’s opskrift kommes æggene i inden chokoladen, men jeg valgte at tilsætte lidt inden i for at køle smørmassen af en smule). Tilsæt herefter resten af chokoladen og lad det smelte sammen med blandingen (blandingen kan klare 10 sek i microbølgeovnen, hvis chokoladen ikke vil smelte). Kakao og mel sies sammen og tilsættes lidt efter lidt. Gem nogle nødder til at dekorere toppen og tilsæt resten i dejen, som hældes i en smurt form beklædt med bagepapir. Bages i en 180 grader varm ovn i 25 – 30 minutter.

img_0481

TIPS: Coco&Me skriver “It’s cooked when the edges have gone slightly dry, the top is shiny & has cracked. The centre of the brownie shoudn’t be wobbly when shook. Remember: the toothpick method won’t work on this fudgy brownie!”
TIPS: Min form var 22 gange 22 cm, hvilket må være en smule mindre end hvad denne opskrift er beregnet til. Jeg måtte give den omkring 15 min ekstra i ovnen.

Jeg mødtes med min kærestes, hans søster og svigerinde til frokost dagen efter, hvor jeg havde brownie pakket i bagepapir og bundet med bomuldstråd med til dem, som de kunne have i løbet af eftermiddagen på arbejdet.


Fik du læst:

Comments

  1. says

    Hej
    De lyder vildt lækre. Jeg har gået og tænkt på, hvad jeg skulle servere på lørdag sammen med en passionsfrugtsorbet – her er løsningen vist:)
    Hilsner fra Hanne

  2. foodfanatic says

    Hej Mikael,
    Beklager det sene svar. Formen jeg bruger er en 21 gange 21 cm. Det betyder dog lidt højere brownies end normalt (og derfor den længere bagetid).

  3. foodfanatic says

    Hej Mette,
    Det lyder lækkert. Har slet ikke tænkte på, at lave dem som muffins. Det må jeg prøve engang. Hvor længe gav du dem i ovnen?

  4. Therese says

    i made these today for my family, delicious!! i added 2 tablespoons of dark Jamaican rum to the melted chocolate for an extra kick :)

  5. foodfanatic says

    Hey Therese,
    Very impressed with you taking on Danish recipes. Hurray for google translate ;) And you Irish always try to sneak in a bit of alcohol haha. Sounds lovely.

  6. foodfanatic says

    Kære Katrine
    Det var da en heftig omgang brownies, du fik kastet dig ud i. Det er altid super dejligt, når folk melder tilbage, hvis det har prøvet en opskrift (og så er det skønt at høre, at dine gæster syntes om dem), så tak for det.
    Kh Nadia

  7. Pernille says

    Hej
    Lækker blog! Hvor mange stykker giver sådan en opskrift?

    Hilsen Pernille

  8. foodfanatic says

    Kære Pernille
    Mange tak skal du have. Det er faktisk noget tid siden, at jeg lavede disse brownies, så jeg har lidt svært ved at huske, hvor mange den er til. Det gode er dog, at fordi brownies er så kompakte, så kan hver person nøjes med et lille stykke. Derfor kommer det næsten helt an på, hvor store stykker du vælger at skære.
    Kh Nadia

  9. Agnes says

    Hej!
    De brownies – mums!. Rigtig god opskrift, lavede dem til min familie her den anden dag. De var ellevilde!. Så jeg siger tak for en super god opskrift som jeg helt sikkert vil bruge igen :)

  10. foodfanatic says

    Kære Agnes
    Mange tak for din kommentar. Jeg bliver altid super glad, når jeg får kommentarer fra folk, der har prøvet opskrifterne :)
    Kh Nadia

  11. Camilla says

    Fantastiske brownies. Den er også på listen til min fødselsdag torsdag. Den er et hit.

  12. foodfanatic says

    Kære Camilla
    Dejligt at høre, og tillykke med fødselsdagen i morgen :)
    Kh Nadia

  13. says

    Hejsa
    Jeg sidder lige og er ved at gøre klar til at bage brownies efter din opskrift. Skal lige høre om du ved hvad bagepulver ville gøre ved opskriften? Alle andre brownieopskrifter jeg har prøvet har altid indeholdt bagepulver og jeg har altid haft problemer med at de blev for tørre. Tænker der måske kan være en sammenhæng mellem tørre brownies og bagepulver?

    Men anyways, glæder mig til at prøve den. Smider en gang sukkerristede hasselnødder i dejen, håber det bliver godt. Jeg lægger billede og opskrift op på min blog, og linker selvfølgelig til din opskrift :)

  14. Alexandra says

    Luv it, luv it, luv it…

    Jeg er vild med denne opskrift, samt flere af dine andre og anbefaler GERNE denne hjemmeside!!

    De venligeste hilsner fra en Foodfanatic-Fan

  15. foodfanatic says

    Kære Camilla,
    Jeg er nu ikke sikker på, om bagepulver har noget at sige her. Måske får de bare for længe? Dejen må gerne være svampet. Jeg synes dog, at det er fint uden bagepulver i denne sammenhæng, da brownies skal være ret kompakte. Jeg håber, de smagte dig.
    Kh Nadia

  16. foodfanatic says

    Kære Alexandra
    Hvor er du sød. Mange tak og anbefal endelig – jo flere der læser med des sjovere :)
    Kh Nadia

  17. foodfanatic says

    Kære Nete
    Jeg har ikke selv prøvet det, men det skulle jeg bestemt mene.
    Kh Nadia

  18. Lotte says

    Kære Nadia

    Hold da fast en MASSE sindsyg gode opskrifter du har ;-) Jeg glæder mig til at komme igang idag men har sku ret svært ved at bestemme mig for hvilken kage/muffins jeg skal lave idag ;-) Det ville være super hvis du skrev hvilken str. på bradepande eller muffinsforme str. du bruger, ville være en stor hjælp.. Mange tak for skøn chokolademuffins opskrift:-))

  19. Line M says

    Hej Nadia

    Opskriften ligger nu som fast bogmærke på min computer, og jeg har nu bagt dem to gange, og begge gange er de røget som dug fra solen – sikke en opskrift :D MUMS!!

  20. foodfanatic says

    Kære Lotte
    Nu er det godt nok lang tid siden, at jeg lavede denne opskrift, så det kan jeg ikke rigtig huske. Men jeg skal bestemt prøve at huske at notere det fremover.
    Mvh Nadia

  21. foodfanatic says

    Kære Line
    Hvor dejligt at høre. Jeg får faktisk lyst til at bage en portion :)
    Kh Nadia

  22. foodfanatic says

    Kære Trunte
    Medmindre der står, at det er varmluft, så skal du regne med, at det er ved alm. ovn.
    Mvh Nadia

  23. Ine says

    Hej Nadia,
    Er det usaltede pistacienødder og peanuts, du anvender til kagen?
    Mvh Ine

  24. foodfanatic says

    Hej Ine
    Nu er det godt nok ved at være noget tid siden, jeg lavede den, men det mener jeg, ja – i hvert fald hvad angår pistacienødderne.
    Mvh Nadia

  25. Thit says

    Hej.

    Jeg ville bare høre, om man mon kan udskifte noget af sukkeret med brun farin?

  26. foodfanatic says

    Kære Thit
    Jeg har ikke prøvet det, men det tror jeg nu ikke, at der skal være noget i vejen for. Måske skal du blot tilsætte lidt ekstra så.
    Mvh. Nadia

  27. ananthy says

    hej Nadia,

    10000000 tak for en rigtig god brownies opskrift.
    har også en god opskrift muffins (luftig og lækker :-)

  28. foodfanatic says

    Kære Ananthy
    Velbekomme. Jeg er glad for at høre, at du kunne bruge opskriften :)
    Kh Nadia

  29. foodfanatic says

    Kære Ananthy
    Skipperlabskovs er desværre ikke en ret, som jeg gør så meget i.
    Kh Nadia

  30. Astrid says

    Jeg vil prøve at bage dem til gæster i aften. Med vaniljeis. Håber de bliver gode. Tak for opskriften. Kh Astrid

  31. foodfanatic says

    Kære Astrid
    Håber du og dine gæster kunne lide kagen. Vaniljeis er altid en sikker vind som tilbehør.
    Kh Nadia

  32. Christian says

    Tak for en dejlig opskrift :-)

    Prøv også lige den her, hvis du er vild med chokolade. Jeg bagte den i dag og spiste den med et stykke vanilje is.

    Så bliver chokolade brownies ikke bedre:
    (link fjernet, red.)

  33. foodfanatic says

    Kære Christian
    Tak for kommentaren. Jeg vil dog sætte pris på det, hvis du underlader at reklamere for egen hjemmeside her.
    Mvh Nadia

  34. Maiken says

    Hej :)

    Jeg har bagt disse brownies et par gange over de sidste par år, og de bliver altid rigtig gode. Jeg overvejer at bage dem til et arrangement i weekenden, hvor jeg skal medbringe en bradepandekage. Tror du, at jeg skal gange opskriften med 2 eller 3 for, at det kommer til at passe med en bradepande?

    Umiddelbart tænker jeg, at det er nok at lave en dobbeltportion, da den form du bruger er 22×22 cm og en bradepande er omkring 40×35, men er ikke sikker :)

    Mvh Maiken

  35. foodfanatic says

    Kære Maiken
    Jeg ville også mene, at den dobbeltportion burde være nok. Som du kan se på billedet er mine brownies ret høje, og det ville således ikke gøre noget, hvis de var en smule fladere. Uanset tykkelse skal de nok smage herligt.
    Kh Nadia

Trackbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>