Skaldyrsafari i Sverige – del 2

Print opskrift

Man ved, at man er bagud med næste del af en fortælling, når ens mor begynder at spørge til, hvor fortsættelsen bliver af. Jeg havde sådan set aldrig forestillet mig, at hun var målgruppen for beretningen om mit skaldyrseventyr i det vestlige Sverige, men hun er allerede begyndt at snakke om, at hun gerne vil dertil på ferie. Og hun vil gerne ud på en såkaldt skaldyrssafari (især hvis hun kan undgå at skulle op i en båd…), selv om jeg kun let berørte emnet i første del, hvor jeg blandt andet fortalte om regionens fremragende skaldyr og den formidable frokost på Villa Sjötorp, som jeg oplevede på min tur til Sverige, der var arrangeret af VisitSweden og det Vestsvenske Turistråd.

Anden del handler blandt andet om et af turens absolutte højdepunkter for mig, en muslingesafari, og en aften og nat i Lysekil, som bød på vidunderlig skaldyrsbuffet i byens gamle del.

Undertegnede i omtalte heldragt, og Adriaan på kajen og i båden.

Muslingesafari

Efter frokosten på Villa Sjötorp satte vi kursen nordpå mod Lysekil, hvor en “muslingesafari” ventede. Muslingesafarien var arrangeret af Lars og Adriaan, som startede med at præsentere os for nogle enorme heldragter, som skulle holde den friske kystvind på afstand under sejlturen. Jeg har også dragterne mistænkt for at kunne fungere som en slags tømmerflåde, hvis vi skulle dratte i vandet – så enorme og luftige er de. Med sumobryderlignende kropsproportioner steg vi ombord i den lille båd, mens solen skinnede højt fra en skyfri himmel og fik det rå, klippede kystlandskab til at fremstå endnu mere magisk.

Med Lars bag roret var fortællingen om områdets muslingefarme overladt til Adriaan, som mest af alt mindede mig om en anden Claus Meyer på udflugt til landets gastronomiske lyspunkter. Man fornemmede tydeligt hans glæde ved sit arbejde, mens han lystigt fortalte om de fine skaldyr, samtidig med at båden førte os længere og længere væk fra den lille marina i Lysekil. Linemuslingerne, som de kaldes, når de vokser sig store og fede på reb i vandet, er enten fastsat til tønder, der svupper rundt i vandoverfladen, eller også til én lang line i vandet, som er noget mere diskret. Lars og Adriaans muslinger hører til sidstnævnte kategori, og da vi kom ud til dem, hev han rebene op, hvorpå de små muslinger lever blandt tang, små bitte rejer og mystiske tanglignende havdyr, der mest af alt lignede havets svar på den vandrende pind i miniatureudgave.

Adriaan fortæller om områdets muslingefarme.

De endnu bittesmå muslinger lever på reb i vandet sammen med små rejer og mystiske tanglignende havdyr.

Udsigten mens vi spiste vores dampede muslinger.

Det er altid interessant at se, hvor maden kommer fra, men det gælder i særdeleshed muslinger, da de hører til den slags, man ikke lige kan dyrke hjemme i haven. Samtidig er de blandt min absolutte yndlingsmad, og i modsætning til eksempelvis laks, så synes jeg, at det er en fordel, at de er “farmet”. Mens den vilde laks er mindre fed end den konventionelle, så har linemuslingerne mindre sand og skidt i sig end deres vilde artsfæller.

Efterfølgende satte vi kursen mod en lille bådebro med en lille hytte placeret midt på klipperne. De to kaptajner var godt forberedte, og på ingen tid havde vi ikke bare smagt østers, der netop var hevet op af havet, men også sat tænderne i nogle saftige dampede muslinger, som Adriaan biksede sammen midt på klipperne ved hjælp af et mobilt kogeblus. Jeg ved ikke, hvad det er med at indtage mad udendørs, og i særdeleshed når det gælder havets delikatesser, mens man sidder og skuer ud over vandet, men for en madnørd som jeg, vil ordet “lykke” ikke være at ramme helt forbi. Efter yderligere indtagelse af bobler, kaffe og hjemmebag var jeg tæt på at sværge, aldrig at vende hjem igen. Tilbage på land kom vi dog, og det viste sig heller ikke at være helt skidt, som du kan læse om forneden.

Vores muslingesafari var en særligt sammensat tur, men har man lyst til at prøve det selv, så tilbyder de to herrer forskellige pakker, der enten fokuserer på østers eller muslinger. Båden sejler fra Norra Grundsund, der ligger nord for Lysekil. Turene koster mellem 595 – 795 svenske kroner. Læs mere på hjemmesiden, som jeg har linket til forneden. Se i øvrigt også videoen, som der blev filmet under turen, uden at jeg opdagede det.

Orust Shellfish
Ängåsvägen 1
472 31 Svanesund
Tlf: +46 (0) 706 731 731

www.orustshellfish.se

 

Aften og nat i Lysekil

Tilbage på den lille marina i Lysekil var solen på vej ned, og det var en dejlig gåtur igennem den lille by, inden vi nåede Strandflickornas Havshotell, som er et hyggeligt, lille hotel lige ud til vandet. Hvor jeg indtil da havde været en smule skuffet over ikke at skulle blive boende i Villa Sjötorp, der er den slags sted, som jeg selv elsker at tage til, så var Strandflickornas Havshotell en glædelig overraskelse.

Det røde hus er fra starten af 1900-tallet, og alle værelserne er dekoreret i forskellige temaer. Det værelse jeg blev tildelt hedder “Den tyrkiske konsuls værelse” og er dekoreret i røde farver, og det er blandt andet pyntet med vandpiber  og et par rigtige sultan-tøfler, som vist på billedet nedenunder.

De andre temaer på værelserne var lige så interessante. “Kaptajnens værelse” har eksempelvis et maritimt tema, mens en af de andre blev tildelt et værelse, hvor der hang en lang, hvid natkjole fra forlængst svundne tider. Overbevist om at den måtte tilhøre en tidligere, og afdød, beboer, blev den pænt hængt væk, inden det blev sovetid.

Strandflickornas Havshotellet set udefra samt billeder fra mit værelse.

Efter at have fundet os til rette på vores respektive værelser, og efter et glas bobler i hotellets fine og hyggelige restaurant, hvor vi morgenen efter spise morgenmad, satte vi kursen mod Gamle Stan – Lysekils gamle bydel, hvor der ikke mange meter mellem husene. Her ventede en intet mindre end overdådig middag i Café Ferdinand’s, som er en lille restaurant, der har specialiceret sig i fisk og skaldyr og alt der hører til (det er blandt andet ost, erfarede vi under turen). Vi var forinden blevet oplyst, at restauranten normalt kun har åbent for grupper, hvilket ikke lød helt så lovende, syntes jeg. Vi blev dog præsenteret for intet andet end lutter velsmag og kvalitet i form af jomfruhummere, laks, rejer, krabber, kammuslinger og en masse andet, som jeg ikke nåede at få smagt på.

Under middagen blev vi også spurgt, om vi ønskede østers, hvilket vi takkede ja til, og det blev både til rå østers og den gratinerede version. Vi var på dette tidspunkt alle i skaldyrshimlen, og både service og atmosfære var i top. Jeg kan varmt anbefale dem, der skulle komme forbi, at investere de cirka 500 svenske kroner et sådant måltid koster.

Billeder fra Ferdinand’s i Gamle Stand. Billederne fra Ferdinand’s er venligst lånt af  VisitSweeden.

For mere info kontakt:

Strandflickornas Havshotell
Turistgatan 13
453 30 Lysekil
Sverige

Tlf: +46 (0) 523 797 50
info@strandflickkorna.se
www.strandflickorna.se

Værelser koster mellem 845 og 1095 svenske kroner for et enkelt værelse og mellem 1395 og 1795 svenske kroner for et dobbelt værelse afhængigt af sæson. Der findes også billigere alternativer tilknyttet hotellet. Læs mere på hjemmesiden.

Café Ferdinand’s
Gamla Strandgatan 20
453 34 Lysekil
Sverige

johanna.hallerod@telia.com
Tel. +46 (0)523 17172

Læs også første del af min beretning om turen til Sverige her. Opskrift på Adriaans dampede muslinger og resten af beretningen kommer snart.

 

Fik du læst:

Billeder fra New York
Skaldyrsafari i Sverige - del 1
London | En kulinarisk rejseguide


You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
You can leave a response, or create a trackback from your own site.

7 Responses to “Skaldyrsafari i Sverige – del 2”


  • Kommentar from Kerry

    Det lyder som en vidunderlig tur, Nadia. Det er lige noget for mig. Det er også nogle rigtig gode stemningsbilleder du har taget :) Skønt!

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Kerry
    Det var det også helt bestemt. Og ja, den svenske natur er jo ikke helt ulig den irske i den rå charme. Tak for de pæne ord om billederne :)
    Kh Nadia

  • Kommentar from Bettina Salesjö

    Tack för de trevliga kommentarerna om vårt hotell – det gör mig jätteglad! Saltstänkta hälsningar från strandflicksdirektörskan

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Bettina
    Tak for din kommentar og for den dejlige overnatning.
    Kh Nadia

  • Aaaah – so you got the Turkish consul’s room!! LOL!! The decor was a little bonkers, I must say ;) Looking at your pics brings back such happy memories – sitting on the island eating mussels fresh from the pot was such a highlight :)

  • Kommentar from foodfanatic

    Dear Jeanne
    Yeah it was quite funny – I really liked it though. Yeah the mussel eating was probably the best part of the entire trip for me.
    Nadia

  • [...] impressions of the weekend, see Helen’s, Chris’s, Lizzie’s, Su-Lin’s and Nadia’s posts about the [...]


Svar