Krydret kylling med champignon, peberfrugt og rødløg


Med flere dages frådseri af italienske retter, inklusiv nok pizza og tiramisu til at brødføde en mindre landsby, skulle der endelig noget sundt på bordet. Alt for ofte glemmer jeg grøntsagerne, hvilket jeg havde i tankerne, da jeg sammensatte denne ret bestående af kyllingefilet rullet i skønne kryderier serveret med hvidløgsstegte champignon vendt med peberfrugt og rødløg.

Ikke nok med at det er en dejligt sund ret, så er den også utroligt nem og billig at lave, og så kan man sammensætte den med yndlingstilbehøret, om det så er ris, kartofler eller bare lidt godt brød til at dyppe i væden.

Jeg valgte at serve den med græske kartofler og dampet spidskål, for at gøre aftensmaden endnu sundere.

Champignon steges med hakket hvidløg

Krydderiblandingen (paprika, hvidløgsalt, chilipulver, karry, salt og hvid peber)

Mængden her passer til to personer, men kan kan sagtens strække retten ved at tilsætte en eller to ekstra kyllingefileter.

Ingredienser

  • 250 g champignon
  • 3 – 5 fed hvidløg
  • olie til stegning
  • 2 kyllingefileter
  • 1 spsk paprika
  • 1 spsk karry
  • 1 tsk hvidløgspulver (valgfrit)
  • 1 tsk chilipulver (valgfrit)
  • ½ tsk sort eller hvid peber
  • 1 tsk salt
  • 1 rødløg
  • 1 peberfrugt
  • 1 dl vand eller hønsebouillon

Rens champignon, og skær dem i kvarte. Varm olien på en pande, og steg champignonstykkerne, til væden er fordampet. Imens hakkes hvidløg fint. Tilsæt en smule ekstra olie i panden sammen med de hakkede hvidløgsfed, og steg yderligere et par minutter ved jævn varme. Sæt til side.

Bland alle krydderierne, og vend kyllingefileterne heri. Varm en smule olie i en pande, og brun kyllingefileterne. Kom kyllingefileterne i et ovnfast fad, som dækkes med sølvpapir. Steg færdig i en 180 grader varm ovn i 20 – 25 minutter afhængig af kyllingefileternes størrelse.

Imens skæres rødløg i tynde både, og peberfrugten skæres i strimler. Svits dem på samme pande i et par minutter, og tilsæt dernæst champignon sammen med vand eller bouillon. Lad det koge en smule ind, og smag til med salt og peber.

Anret champignonblandingen på en tallerken med kyllingefileterne ovenpå. Server med kartofler, eksempelvis græske kartofler, eller ris.


Fik du læst:

Kylling med 40 fed hvidløg
Hurtig tømmermændsmad - pastasalat med karry, bacon og kylling
Coq au vin blanc
Print opskrift Print opskrift

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
You can leave a response, or create a trackback from your own site.

6 Responses to “Krydret kylling med champignon, peberfrugt og rødløg”


  • Kommentar from Newyorkerbyheart

    Ej, hvor ser det bare godt ud!! Det er fluks røget ind på min berømte “to-do-liste”, som jeg efterhånden skal have flere liv, for at kunne realisere ;-)

    Mange hilsner
    Birthe

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Birthe
    Hvor dejligt, at denne ret er røget på listen. Jeg håber, at den vil være lige så populær hjemme hos dig, hvis du prøver den, som den var her. Kender iøvrigt alt for godt til det med alt for lange lister over opskrifter, der skal prøves :)
    Kh Nadia

  • Kommentar from Signe

    Sund mad der ser utrolig lækker ud, er meget velkommen her. Tak for opskriften.

  • Kommentar from Klidmoster

    Kære Nadia

    Mums, det er lige mad efter mit hovede :-)

    Kh Malou

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Signe
    Selv tak :) Jeg er nødt til at spise lidt sundt disse dage for at udligne med alt den tiramisu, jeg sætter til livs ;)
    Kh Nadia

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Malou
    Dejligt at høre, at du synes om retten. Det er så enkelt og så lækkert :)
    Kh Nadia


Svar