Annonce

Krydret kylling med champignon, peberfrugt og rødløg

Krydret kylling med champignon, peberfrugt og rødløg


Med flere dages frådseri af italienske retter, inklusiv nok pizza og tiramisu til at brødføde en mindre landsby, skulle der endelig noget sundt på bordet. Alt for ofte glemmer jeg grøntsagerne, hvilket jeg havde i tankerne, da jeg sammensatte denne ret bestående af kyllingefilet rullet i skønne kryderier serveret med hvidløgsstegte champignon vendt med peberfrugt og rødløg.
Ikke nok med at det er en dejligt sund ret, så er den også utroligt nem og billig at lave, og så kan man sammensætte den med yndlingstilbehøret, om det så er ris, kartofler eller bare lidt godt brød til at dyppe i væden.

Jeg valgte at serve den med græske kartofler og dampet spidskål, for at gøre aftensmaden endnu sundere.

Krydret kylling med champignon, peberfrugt og rødløg


Champignon steges med hakket hvidløg
Krydret kylling med champignon, peberfrugt og rødløg
Krydderiblandingen (paprika, hvidløgsalt, chilipulver, karry, salt og hvid peber)

Krydret kylling med champignon, peberfrugt og rødløg

Krydret kylling med champignon, peberfrugt og rødløg

Ingen bedømmelser endnu
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 250 g champignon
  • 3 – 5 fed hvidløg
  • olie til stegning
  • 2 kyllingefileter
  • 1 spsk paprika
  • 1 spsk karry
  • 1 tsk hvidløgspulver (valgfrit)
  • 1 tsk chilipulver (valgfrit)
  • ½ tsk sort eller hvid peber
  • 1 tsk salt
  • 1 rødløg
  • 1 peberfrugt
  • 1 dl vand eller hønsebouillon

Noter

Mængden her passer til to personer, men kan kan sagtens strække retten ved at tilsætte en eller to ekstra kyllingefileter.

Fremgangsmåde

  • Rens champignon, og skær dem i kvarte. Varm olien på en pande, og steg champignonstykkerne, til væden er fordampet. Imens hakkes hvidløg fint. Tilsæt en smule ekstra olie i panden sammen med de hakkede hvidløgsfed, og steg yderligere et par minutter ved jævn varme. Sæt til side.
  • Bland alle krydderierne, og vend kyllingefileterne heri. Varm en smule olie i en pande, og brun kyllingefileterne. Kom kyllingefileterne i et ovnfast fad, som dækkes med sølvpapir. Steg færdig i en 180 grader varm ovn i 20 – 25 minutter afhængig af kyllingefileternes størrelse.
  • Imens skæres rødløg i tynde både, og peberfrugten skæres i strimler. Svits dem på samme pande i et par minutter, og tilsæt dernæst champignon sammen med vand eller bouillon. Lad det koge en smule ind, og smag til med salt og peber. Anret champignonblandingen på en tallerken med kyllingefileterne ovenpå. Server med kartofler, eksempelvis græske kartofler, eller ris.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments