
De seneste par år har den efterhånden berømte chokoladekage med det meget beskrivende navn “mud cake” været min kage. Det er den kage, som tidligere kolleger stadig snakker om, og den kage, som min mor igen og igen beder mig om at bage til diverse sociale arrangementer i familien. Men som med så mange andre ting her i livet, var der en kage før mudcaken. I mit tilfælde var det banankage. Det var den kage, som jeg altid bagte, når der skulle deles kage ud i gymnasieklassen, da det var en nem løsning, som man ikke, uanset hvor meget man anstrengte sig, kunne ødelægge.
Dengang brugte jeg altid Arlas gode opskrift på banankage, som lå i et af de fedtede og slidte små hæfter fra det, der gik (og stadig går) under navnet Karolines Køkken. Det er også den opskrift, som jeg brugte under gårsdagens banankageproduktion – dog med flere modifikationer. Arlas kage ser en smule hverdagsagtig ud bagt i en brødform, selv om den efterfølgende overtrækkes med smeltet chokolade. Derfor valgte jeg at bruge en springform, så kagen i stedet blev rund. Da den var afkølet, blev den delt i to, hvorefter jeg smurte chokoladeganache i midten, lagde kagen sammen igen og smurte resten af chokoladeganachen på toppen og i siderne. Derefter pyntede jeg siderne med knuste valnødder, men andre slags nødder kan også bruges.
Man kan iøvrigt dog sagtens lave en helt enkel version uden hverken smeltet chokolade eller chokoladeganache, og stadig få en skøn, skøn kage ud af det. I dette tilfælde kan man vælge at tilsætte nogle hakkede nødder og/eller lidt grofthakket chokolade. Alternativt kan man også nøjes med en teskefuld kanel, som komplimenterer banansmagen smukt.
Det var dog ikke kun dekoreringen af kagen, som blev ændret. Jeg tilsatte mindre sukker, da chokoladeganachen både indeni og udenpå kagen bidrager til sødmen. Jeg valgte også at tilsætte dobbelt så meget banan, hvilket giver en mere gennemtrængende banansmag og en mere svampet konsistens.

Billedet her er taget efter en nat i køleskabet, så stykket ser ikke helt ud, som da vi rent faktisk spiste det (hvor det var for mørkt til at tage billeder). Synes dog lige, at det skulle med alligevel.

Banankage med chokoladeganache og valnødder
Ingredienser
Banankage
- 100 g smør
- 125 g hvedemel Reklame for med24.dk
- 1 tsk bagepulver Reklame for med24.dk
- 3 æg
- 150 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker Reklame for med24.dk
- 2 moste bananer
Chokoladeganache
- 70 g smør
- 200 g chokolade Reklame for med24.dk
- 1 – 2 spsk fløde
Pynt
- 100 g hakkede valnødder eller andre nødder
Fremgangsmåde
- Indstil ovnen på 175 grader. Smelt smørret og lad det køle af. Bland mel og bagepulver. Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig masse. Vend skiftevis en smule af melblandingen og det smeltede smør i æggeblandingen. Til sidst tilsættes bananer, der røres og dejen kommes i en smurt springform på 15 centimeter eller en brødform, som passer til cirka en liter. Bag kagen nederst i ovnen i cirka 55 minutter. Den er færdig, når man kan stikke en kødnål eller lignende midt i kagen og den kommer ud ren. Lad kagen køle af.
Chokoladeganache
- Smelt chokolade og smør ved svag varme (eventuelt over vandbad). Tag af varmen og tilsæt fløde. Lad blandingen køle en smule af, til den er blevet lækker og tyk. Del kagen i to og smør chokoladeganachen i midten, læg kagen sammen og smør resten af chokoladeganachen på toppen og på kagens sider ved hjælp af en dejskraber eller lignende. Pynt siderne med de hakkede nødder.








Nu er jeg ellers ikke til banankage, men den der sælger du temmelig godt – den ligner jo en million! Øjøjøj….
Kære Piskeris
Mange tak. Ja, den blev lige en anelse piftet op i forhold til brødform-looket 🙂
Kh Nadia
Helt enig med Piskeriset. Det ligner virkelig en million. Men jeg elsker dog banankage :-)) Sjovt med de der karoline bøger. De er skønne barndomsminder -s- Men med mange gode opskrifter.
Kære Vibeke
Mange tak. Ja, de opskrifter brugte vi godt nok også meget derhjemme. Jeg synes stadig, de er gode 🙂
Kh Nadia
Har heller aldrig været den store fan af banankage, men er tøet lidt op overfor det, da jeg har bagt bananmuffins et par gange.
Din kage ser SÅ lækker ud og jeg tror måske jeg bliver nødt til at prøve den på et tidspunkt … MUMS og med den ganache kan det ikke gå galt.
Kram Anja
Kære Anja
Jeg elsker banankage, så har aldrig helt forstået, at nogle folk ikke kan lide det. Men sådan har jeg det jo også med visse ting 🙂 Ellers så passer dekorationen også til en god chokoladekage. Der kommer snart en opskrift fra mit bryllupskagetesteri her på bloggen.
Kh Nadia
Kære foodfanatic.
Har være inde over din mud cake, mangler der ikke 125 g. almindelig mel i din opskrift.Kagekonens opskrift nævner både mel og selvhævende mel. Jeg glæder mig sådan til at prøve opskriften.
Hilsen Anna
Kære Anna
Det gør der da også. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det. Jeg har nu fulgt opskriften her på siden efterfølgende med gode resultater, men det er nu nok bedst at følge originalen, så det er hermed rettet 🙂
Kh Nadia
Jeg elsker banankage, og skal da helt sikkert prøve din version 🙂
Jeg kan godt finde på at komme kokos i, det komplimenterer nemlig også bananernes sødme 🙂
Hej Signe
Jeg har et lidt sjovt forhold til lige netop kokos, men jeg kan sagtens forestille mig, at det er en skøn kombination. Så snart jeg kommer mig over mit lidt ambivalente forhold til denne ingrediens, så skal det prøves 😉
Kh Nadia
Glæder mig til at se noget omkring Bryllupskage … laver jo selv den slags :o)
Kram Anja
Hej Anja
Ih hvor spændende. Det kan være, du kan give mig tips, når tiden nærmer sig. Dette er første gang, jeg laver en bryllupskage, og jeg må indrømme, at jeg er ret nervøs.
Kh Nadia
Kære Nadia
Hvor ser den kage syndig god ud. Og den blanke ganache sætter da i særdeleshed prikken over i’et.
Kh Hanne
Kære Hanne
Sådan en chokoladeganache kan få selv en gammel gummistøvle til at se appetitlig ud 😉
Kh Nadia
Meget lækker. Næsten bedre dagen derpå. Det bringer banansmagen mere frem.
Hej Lars
Ja, det gode ved denne kage er, at den er så svampet pga bananerne, at den ikke lige bliver tør så hurtigt.
Kh Nadia
Det ser godt ud. Hvordan har du fået nødderne så jævnt på siderne?
Hej Mads
Mange tak. Jeg har bare kommet dem på med hænderne. Der er et ret tykt lag chokoladeganache under, så det er ikke så svært igen.
Kh Nadia
Lige meget hvad jeg gør, bliver den bare ikke god. Øv, øv. Nu er det tredje gang jeg har lavet den, og ingen af gangene har været vellykket… Chokoladeganachen er dog super! 🙂
Kære Anna
Det er jeg ked af at høre. Hvad går der galt? Hvis du vil prøve Arlas oprindelige opskrift, så nøjes du bare med en enkelt banan.
Kh Nadia
Kan man fordoble opskriften og lave den i en bradepande? Eller skal mængden tredobles?
Kære Karina
Det kommer an på, hvor stor bradepanden er. Jeg ville nu nok under alle omstændigheder holde godt øje med kagen. Så snart en stegenål, træspyd eller lignende kommer ren op, er kagen færdig.
Kh Nadia
Tak for den hurtige respons.
Bradepanden er 33x23x4 cm.
Mvh. Karina
Kære Karina
Jeg har svært ved at vurdere, hvor lang tid, den skal have i ovnen. Jeg ville nok bare prøve mig frem, og så huske at holde godt øje med kagen og tjekke jævnligt, om den har fået nok.
Kh Nadia
Ihhh, altså! Kagen ser fantastisk ud og den duftede også så herligt ,da den stod i ovnen. Men du har ikke skrevet om de 15cms springform er diameter eller radius. En 15cm i diameter, er en ret ikke-standard kageform og jeg gik derfor udfra, at min 30cm diameter springform ville passe perfekt. Kagen er blevet superflad 🙁
Kære Elena
Åh det beklager jeg. Du har helt ret – 15 centimeter er ikke en standard kageform. Man kan dog sagtens bruge andre forme, så skal man bare huske at tjekke den undervejs, da bagetiden varierer. Når en lille kålnål eller lignende kommer ren op, efter den er stukket ned i kagens midterste punkt, er den færdig. Jeg håber, at den smagte dig, selv om den blev flad.
Kh Nadia
Den smager heldigvis dejligt (:
Tak for response!
Kære Elena
Det var godt at høre 🙂
Kh Nadia
Hej foodfanatic
Ville bare høre om man kan bage kagen dagen før og så dele den op og lave den til “lagkage” på selve dagen? Tror du det er lige så godt eller dårligere ?
Mvh Sara
Kære Sara
Jeg har ikke prøvet det, så jeg kan ikke rigtig give dig et kvalificeret bud, men jeg kunne sagtens finde på at gøre forsøget.
Mvh Nadia
Tænkte bare på om den måske blev tør ?
[…] Sjørslev havde den frækhed at linke til Foodfanatics banankage med chokoladeganache… Jeg måtte bare have noget i den […]
Kære foodfanatic
Jeg håber, du kan give mig et hurtigt svar, da jeg helst snart skal i gang med at bage.
Min springform er også ca. 30 cm i diameter, så jeg tror bare, jeg fordobler opskriften – vil du så ikke også mene, at jeg skal lave dobbelt chokoladeganache til den?
Den skal serveres til min fødselsdag i morgen, men der har jeg simpelthen ikke tid til at bage den, så den skal overnatte i køleskabet. Tror du den kan overleve en nat i køleskabet med chokoladeganache og det hele? Jeg tænker lidt på, om chokoladen kan blive mat og grim? Og hvordan er chokoladeganchen egentlig? For hvis det er meningen, den skal være blød, kan den selvfølgelig ikke klare at komme i køleskabet.
På forhånd tak og undskyld mine dumme spørgsmål.
venlig hilsen Kristina
Kære Kristina
Jeg beklager, at jeg ikke får svaret før nu. Jeg vil tro, at 1,5 gange chokoladeganache er nok. Den er pænest, når den lige har fået ganachen på, men nu kan nu altså også gøre det dagen før, og så lade den stå ude af køleskabet i noget tid, inden den skal serveres. Ganachen skal være semiblød.
Kh Nadia
Kan det passe ,at banankagen bages i en springform på kun 15cm i diameter ? Jeg har i den grad lyst til at bage den , men er i tvivl om størrelsen på formen.Kagen kan serveres mere festligt i en rund facon end i en “rugbrødsformfacon”.Tak for mange gode opskrifter.
Kære Birthe
Ja, det kan det. Men du kan sagtens lave den i andre forme. Bare just at bagetiden eventuelt skal justeres.
Kh Nadia
Jeg bagte banankagen i går i en springform på 20 cm i diameter.
Den blev intet mindre end fantastisk.
Tak for den virkelig gode opskrift!
Du har virkelig fået den banankage til at ligne en million!!!! Hvor ser det lækkert ud 🙂
I øvrigt… Hvordan kan det være du putter smør i ganachen? Er det fordi vores fløde herhjemme ikke er fedtholdig nok? (Så lige en film på youtube hvor der kun blev brugt fløde og chokolade, og der brugte hun “heavy cream”, whatever that is :-D)
Kære Malene
Mange tak. Du kan sagtens lave den uden smør. Det var mest fordi, at jeg havde det ved hånden, og fordi det smager godt. Desuden så har det den fordel, at det bløder lidt op ved stuetemperatur, så hvis man ender med en ret fast ganache, så brækker den ikke itu, når man skærer i den.
Kh Nadia
Super duper dejlig god kage….den bedste jeg har smagt indtil videre..og familien er også helt tosset med den…tusind tak for så yummy en kage…håber du kan komme flere af dens slags gode opskrifter…
Kære Zahra
Mange tak. Hvor er det dejligt at høre.
Kh Nadia
[…] kom de i en kage og udgjorde hovedingrediensen i denne nemme banankage. Opskriften fandt jeg hos Nadia, men for nemhedens skyld skriver jeg den også lige […]
[…] Nu skal du blande sukker, hvedemel, bagepulver og vaniljesukker eller korn. Det er en god ide at si de tørre ingredienser over i en skål, så er du fri for at blive overrasket efterfølgende af små klumper af bagepulver, hvilket virkelig ikke smager godt. Bland alle delene godt sammen og tilsæt æg og det smeltede smør. Herefter skal du putte de hakkede, ristede mandler og den hakkede chokolade i dejen. Vend det godt sammen og put det i en form. Jeg valgte den klassiske rugbrødsform, men næste gang overvejer jeg stærkt en rund springform, dele kagen i to (med chokolade i mellem) og samtidig beklæde den lige så flot som den foodfanatic laver […]
Er det med eller uden varmluft ovn :)?
Kære Lotte
Medmindre det står angivet, at det er varmluft, så er det altid alm. ovn herinde i mit lille univers 🙂
Mvh Nadia
Hej Nadia,
Ved du hvis man gerne vil lave denne opskrift til muffins, hvor mange muffins der så kan blive lavet?
Kære Zeryab
Uh det ved jeg faktisk ikke, du må prøve dig frem der. Det kommer jo også lidt an på, hvor store dine muffins er.
Bedste hilsner
Nadia
Hvor mange personer vil du gætte på, at denne opskrift er til? Bare sådan cirka?
Kære Lotte
Åh, jeg ville nok sige en 6-8 personer.
Bedste hilsner
Nadia