
Det kinesiske nytår finder sted den 28. januar, hvor vi går ind i hanens år, og jeg i dag taget forskud på festlighederne med en helt igennem skøn og autentisk kinesisk opskrift på sichuan wontons i chiliolie. Det kinesiske køkken er ganske velkendt for mig, da jeg har boet i Hong Kong en overgang. Det skete, da jeg under journaliststudierne tog et semester på University of Hong Kong, og jeg skal ærligt indrømme, at der ikke lå de store akademiske overvejelser bag. Universitetet skulle angiveligt være det 19. bedste i verden, men for mig handlede det mest om at gå opdagelse i den lokale madkultur og om at udforske den pulserende skyskraberby mod øst. Netop maden savner jeg den dag i dag, for den er fantastisk, og slet ikke sammenlignelig med det vi kender fra kinesiske spisesteder herhjemme.

Hong Kong er kantonesisk, men byen er fyldt med restauranter med speciale i andre regionskøkkener, heriblandt Sichuan-køkkenet. Det er især kendt for sin flittige brug af chili, og retten her er en af de dem, jeg forelskede mig i under opholdet. Det har taget mig noget tid at få gang i autentisk kinesisk madlavning i eget køkken, da det først kræver, at jeg skulle lokalisere de rigtige råvarer og dernæst finde frem til den smag, jeg husker og savner så meget. Jeg synes dog, at resultatet er blevet intet mindre end formidabelt, og opskriften er faktisk nem at gå til, så snart du har de rigtige ingredienser ved hånden.
De eksotiske ingredienser
Jeg skal forsøge at gøre det så nemt som muligt med nedenstående gennemgang af de mest eksotiske ingredienser, som du finder i asiatiske supermarkeder. For ikke at gøre dette indlæg alt for langt, har jeg lagt forklaringen om hver enkelt ingrediens på hver sin underside (jeg skal vist snart få lavet ingrediens-guide til det asiatiske køkken).
- Kinesisk chiliolie Reklame for pandasia.dk
- Kinesisk risvin Reklame for pandasia.dk
- Kinesisk sort eddike Reklame for pandasia.dk
- Wontondej
- Lys soja Reklame for pandasia.dk
Resten af opskriftens ingredienser burde være tilgængelige i det fleste velassorterede supermarkeder.

Spicy sichuan wontons i chiliolie
Ingredienser
Wontons:
- 175 g hakket svinekød
- 1 forårsløg (hakket)
- 2 tsk. Shaoxing-risvin Reklame for pandasia.dk (kan udelades)
- 1 tsk. sesamolie Reklame for pandasia.dk
- 2 tsk. lys soja Reklame for pandasia.dk
- ½ tsk. salt Reklame for med24.dk
- ½ tsk. sukker
- 1 knsp. hvid peber Reklame for pandasia.dk
- Wontondej
Chiliolie-sauce:
- 4 spsk. chiliolie (med chiliflager i)
- 2 spsk. kinesisk sort eddike Reklame for pandasia.dk
- 2 tsk. sukker
- 1 fed hvidløg (hakket)
- 1 spsk. sesamolie Reklame for pandasia.dk
- 4 spsk. hønsefond (eller kogevand fra wontons)
- 2 tsk. koriander Reklame for pandasia.dk (hakket)
Noter
Fremgangsmåde
Wontons:
- Bland alle ingredienserne til farsen, og rør det godt rammen. Fold dem sammen (se herunder), og kog dem i saltet vand i 3-4 minutter. Dryp af, og fordel i skåle. Top med chiliolie-sauce.
- Den simple foldemetode: Kom en teskefuld fyld på midten af hvert stykke wontondej og klem sammen, så der dannes en lille pose. Sæt på bagepapir.
- Den blærede foldemetode: Kom en teskefuld fyld midt på et hvert stykke wontondej, dyp en finger i lidt vand, og fugt kanterne. Fold sammen til et aflangt rektangel, og klem nu den aflange ende (den med fars) sammen, så der dannes en lille fold på midten af din wonton. Kom lidt vand på de nederste kanter, og tryk de to ender sammen.
Chiliolie-sauce:
- Bland alle ingredienserne, og rør sammen, til sukkeret er opløst.









Hej Nadia
Jeg prøvede at lave denne opskrift her til aften. Blev rigtig lækkert! Men chili-olie-saucen blev MEGET stærk, så meget, at den var lidt svær at spise faktisk (og jeg er ellers fan af stærk mad!). Kan det have noget at gøre med, at jeg måske har brugt en anden olie end dig (den havde dog samme navn som i opskriften)?
Hej Fie
Det lyder mystisk. Var det en chiliolie af kinesisk mærke? Hvis du har brugt en fra fx Thailand, så kunne jeg godt forestille mig, at det kunne gå helt galt. Du må nok prøve at fortynde den næste gang med lidt olie. Det er en stærk ret, men jeg er selv ikke vildt god til stærk mad for tiden, og jeg kunne spise den.
Bedste hilsner
Nadia
Hej Nadia.
Jeg har købt den samme chiliolie som dig, synes ligesom Fie, den er en lille smule kras 😉
Hvad bruger du denne chiliolie til ellers? Putter du den i gryderetter? Kan den bruges i din Tom Yam i stedet for chili pastaen?
Tak for en fed blog!
Mvh Sara
Hej Sara
Jeg bruger den faktisk kun til denne ret, men bare brug lidt mindre. Dressingen her er også lækker over kylling. Jeg er sikker på, at man kan bruge den til mange andre ting, så prøv at google lidt på nogle engelsksprogede hjemmesider med fokus på det kinesiske køkken. Jeg er især glad for denne side: https://thewoksoflife.com
Mvh Nadia
Hej Nadia,
Kan man lave wontons aftenen før og så koge dem aftenen efter?