Annonce

“Tøm køleskabet” pizza

"Tøm køleskabet" pizza


Her til aften har jeg forkælet mig selv med en omgang pizza. Forrige weekend købte jeg to pakker gorgonzola, da de var på tilbud (den ene pakke kom i fryseren, så den vil jeg bruge til en tærte engang eller måske en omgang pastasovs). Et par dage senere købte jeg rucola med intentionen om at lave en lækker salat med gorgonzolaen (andre blåskimmelsoste kan også bruges), rucola, walnødder og pære (sidstnævnte steges sprøde på en pande sammen med hvidvinseddike og sukker. Den ekstra saft i panden hældes over salaten, og vupti har man en fantastisk forret). Jeg kom dog aldrig så langt, så jeg havde noget rucola og gorgonzola, der skulles bruges nu og her – det blev så til en omgang pizza. Jeg har et par gange lavet pizza til irske venner. De er dybt imponerede, når man fortæller, at man har lavet det hele fra bunden. Det er tilsyneladende en sjældenhed derovre.

Dejen er én, jeg selv har fundet på, og den blev både lækker og sprød. Normalt laver jeg min egen tomatsovs, men var træt i dag, så det blev til en færdiglavet en, som også fungerede fint. Vil du selv lave tomatsovsen, så steg blot lidt hakket hvidløg og løg i lidt olivenolie og hæld en dåse hakkede tomater og en lille dåse tomatpure ved. Blend med stavmixer eller i en blender og kog ned indtil sovsen ikke er alt for flydende. Smag til med salt, peber og en smule sukker, som kan tage en eventuel surhed fra tomaterne.
Fyldet kan varieres i en uendelighed, men jeg er særligt glad for pizza med parmaskinke, gorgonzola og rucola. Da der ikke var parmaskinke i supermarkedet blev det til det næstbedste: pepperoni (som blev piftet op med en smule champignon).

"Tøm køleskabet" pizza

“Tøm køleskabet” pizza

Ingen bedømmelser endnu

Ingredienser

  • 25 g gær
  • dl lunket vand
  • 1 ½ spsk olivenolie
  • 1 tsk groft salt
  • Ca 6 – 7 dl hvedemel
  • 1 glas færdig pizzasovs
  • 200 g revet mozzarella
  • pepperoni eller parmaskinke (eller anden lufttørret skinke)
  • gorgonzola
  • Et par champignons (skåret i skiver)
  • En håndfuld rucola
  • Oregano

Fremgangsmåde

  • Gær opløses i vandet og groft salt og olivenolie tilsættes. Tilføj mel (hold en smule tilbage) og ælt grundigt på et bord. Stil dejen til hævning et lunt sted i 40 – 60 min. Ælt herefter dejen igen og rul den ud. Mængden passer cirka til en bageplade eller to runde pizzaer. Fordel tomatsovsen over bunden og drys mozzarellaen over. Herefter kommes champignon, små stykker gorgonzola og pepperoni eller parmaskinke over. Drys med oregano og bag pizzaen i cirka 20 min eller indtil bunden er bagt. Server med en smule rucolasalat på toppen.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments