Annonce

Spinatpandekager

Spinatpandekager

Sponseret

Når en michelinkok og en madskribent får barn sammen, så må ungen naturligvis elske mad lige så højt, som vi begge selv gør. Det er jo ligesom en del af vores DNA. Kærligheden til mad er så stor en del af vores liv, både i hverdagen og når vi rejser, at alt andet ville være utænkeligt! I takt med at maven stille og roligt voksede sig stor under graviteten, så voksede også mine tanker om, hvordan moderskabet ville være. Igen spillede maden en rolle. Jeg glædede mig til at finde på en masse babyvenlige retter, og han skulle selvfølgelig have en sund, nærende kost med masser af frugt og grønt helt uden pesticider. Åh, jeg skulle blive klogere.
Da jeg for noget tid siden blev kontaktet af Jollyroom angående et muligt samarbejde, gjorde jeg dem opmærksom på, at de havde henvendt sig til en madblogger. Min tanke var, at bloggere med fokus på familie og børn ville være mere oplagte, og at det derfor måtte være en fejl. Det var det dog ikke. For de af jer, der ikke har børn, kan jeg oplyse, at Jollyroom er en onlinebutik med alt til små og store børn samt ikke mindst vordende og ammende mødre. Mit seneste køb der var så sent som dagen forinden fornævnte mail, så jeg var godt bekendt med dem, og jeg havde kun haft positive oplevelser.

Spinatpandekager

Små børn og junkfood

Jollyroom var vilde med mit univers her på bloggen, og efter mailudvekslingen satte det nogle tanker i gang hos mig. Det vil sige, at tankerne om mad har fyldt rigtig, rigtig meget herhjemme, siden vi så småt introducerede Julius for fast føde for et års tid siden. Men tanken om også at dele vores oplevelser manifesterede sig, for det er efterhånden gået op for mig, at vi langt fra er ene om at opleve, at det med mad og små børn kan være en kamp. Især når man som os i sidste måned oplevede to omgange sygdom med høj feber og mellemørebetændelse oven i hedebølge og fire kindtænder på vej på én gang!
Vi har håndteret det på den måde, at vi har skruet helt ned for ambinationsniveauet og ladet ham spise, det han vil. Alternativet er nemlig, at der ellers ikke kommer noget ned i den lille mave. Det gælder også, hvis han en dag udelukkende vil spise pringles og petit danone. Nu ved vi nemlig godt, at det går over, og han nok skal komme til at spise ordentlig mad igen.

Spinatpandekager

Lad baby spise selv

Madkampene skifter også undervejs. I lange perioder gad han slet ikke skemad, og opskriften på de her virkelig skønne spinatpandekager blev til i en periode, hvor han gang på gang afviste skeen, når den kom i nærheden af den lille lukkede mund.  Spinatpandekagerne røg dog heldigvis ind, og det glædede mig at vide, at de faktisk indeholdt alt det, som han har brug for. Der er faktisk næsten lige så meget spinat i, som der er hvedemel, og så indeholder de mælk og æg, som bidrager med protein.
Min søn spiste spinatpandekagerne, som de var, men de smager også godt fyldt med en krydret kødsovs og toppet med ost, inden en tur i ovnen. Alternativt kan du gøre som her, hvor jeg har lavet en lille picnic i gården og pakket dem ned i den søde madkasse fra den New York-baserede virksomhed Skip Hop. Foruden madkasser laver de bestik, tallerkner, rygsække, drikkedunke – kort sagt alt det udstyr, man kan drømme om i forbindelse med børn og mad (samt en masse andre fine sager – se udvalget her). Jeg er selv fan, men lade billederne tale for sig selv.

Spinatpandekager

Mod på mere babyvenlig mad? Se opskriften på den sukkerfri banankage med chokolade og kokos, som også optræder i madkassen herover. Den er også et stort hit hos børn og deres voksne.

Spinatpandekager

Spinatpandekager

Nemme og sunde spinatpandekager, som børn vil elske. Der bliver ca. 12-15 stk, som eventuelt kan fryses og tages op efter behov.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

  • 75 g frisk spinat
  • 2 dl mælk
  • 3 æg
  • 90 g hvedemel
  • 1 nip sukker
  • Salt ((kan udelades, hvis du skal lave dem til små børn))
  • Smør eller olie til stegning

Noter

Overskydende spinatpandekager kan fryses.

Fremgangsmåde

  • Kom spinat og mælk i en blender, og blend det helt fint. Tilsæt hvedemel, sukker og salt , og blend nu kortvarigt, til det lige akkurat er blevet en lind masse.
  • Varm lidt fedtstof på en lille pande, og steg nu spinatpandekagerne én efter en.
  • Spis dem, som de er, eller brug dem med fyld.

vandflaske til børn

Del indlægget
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments