Annonce

Club sandwich med sprød parmaskinke

Club sandwich med sprød parmaskinke


Der findes få måder at få gjort kål på en rest kylling, der slår en hjemmelavet club sandwich med det hele. Denne kreation blev til dagen efter, at min trang til sprød, ovnstegt kylling tog overhånd. Jeg endte med at langtidsstege en hel fugl, til trods for at jeg blot skulle lave mad til mig selv. Det resulterede naturligvis i en helt masse rester, så jeg besluttede mig derfor for at lave en club sandwich til frokost den følgende dag.
Sandwichen skulle eftersigende stamme helt tilbage fra slutningen af det 19. århundrede, hvor den blev serveret på de såkaldte “men’s clubs” – deraf navnet. Den klassiske club sandwich, der både er simpel og lækker, består af salat, agurk, tomat og kylling (eller kalkun) med sprød bacon og mayonnaise fordelt på tre skiver brød, som derefter skæres i trekanter og anrettes rundt om en bunke pomfritter. Man kan skam også snige en skive ost ind, hvis man skulle have lyst.
Jeg ønskede mig en sundere version, så jeg skiftede det hvide brød ud med groft, og i stedet for bacon brugte jeg parmaskinke, som jeg havde stegt sprødt i ovnen. Fritterne blev erstattet med en portion salat – medmindre appetitten er enorm, så bliver det i øvrigt en smule overvældende med tre skiver brød OG pomfritter. I stedet for blot at smøre mayonnaise på brødet, lavede jeg en dejlig karrydressing, som jeg fordelte på alle tre skiver brød i rigelige mængder.

Som nævnt brugte jeg resterne fra en helstegt kylling, men man kan dog sagtens købe kylling i skiver fra supermarkedets pålægsafdeling eller den lokale deli. Man kan også vælge at stege en kyllingefilet. Hvis du vælger at gøre det, så foreslår jeg, at du skærer den i to på langs, så du står med to tynde stykker kylling. Det gør den noget nemmere og hurtigere at stege, og du risikerer ikke så nemt at ende med en tør og overstegt kyllingefilet. Krydr den gerne godt med salt, peber og eventuelt en smule karry.
Opskriften passer til én (meget sulten) person.
Ingredienser

Club sandwich med sprød parmaskinke

Club sandwich med sprød parmaskinke

Ingen bedømmelser endnu
Antal: 1 person

Ingredienser

  • 100 – 150 g stegt kylling (eller et kyllingebryst – se foroven)
  • 3 skiver brød
  • salat
  • tomat
  • agurk
  • 2 skiver parmaskinke (eller andre lufttørrede skinker)
  • salt og peber

Karrydressing

  • 2 spsk mayonaise
  • 2 spsk cremefraiche
  • ¼ tsk sukker
  • 2 tsk karry
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 spsk hakket løg
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Start med at stege parmaskinken sprød i en cirka 200 grader varm ovn. Lun samtidig brødskiverne. Skær kylling, tomat og agurk i skiver.Bland alle ingredienserne til dressingen.
  • Smør lidt af dressingen på en af brødskiverne, og fordel halvdelen af salaten, samt tomat og agurk ovenpå. Tag endnu en skive brød, som smøres med dressingen på begge sider, og læg den ovenpå. Kom mere salat på, efterfulgt af kylling, som krydres med salt og peber. Læg den sprøde parmaskinke oven på, og slut af med en skive brød smurt med karrydressingen.
  • Kom fire, små træspyd eller tandstikkere i sandwichen, og skær den over to gange, så du har fire trekanter. Server den med salat eller pomfritter.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments