
Da jeg for nogle år siden besøgte Vietnam, var gastronomien ikke overraskende højdepunktet. Jeg elsker vietnamesisk mad, og både de friske vietnamesiske forårsruller og salater fyldt med urter og den langtidssimrede pho vakte stor begejstring. Efter min hjemkost var det dog især den vietnamesiske sandwich, banh mi, som jeg længtes efter. Kombinationen af marineret svinekød, sursøde vietnamesiske pickles, koriander og luftigt brød er intet mindre end fantastisk, og at man ikke sådan lige kunne støve den op her under vore hjemlige himmelstrøg, gjorde naturligvis savnet endnu værre (nu må jeg hellere lige indskyde, at der siden er åbnet hele to steder i København, hvor man har specialiseret sig i banh mi. De fortjener en omtale for sig selv, så det må blive en anden god gang). Heldigvis er det slet ikke så svært at lave banh mi fra bunden. Man kan bruge forskellige slags kød, men min favorit er denne version med svinekød marineret i citrongræs, hvidløg, sukker og soja. Ved valg af brød så gå uden om den seje, langtidshævede slags, som er så populært i dag. Brød til banh mi skal være lyst, let og luftigt.

Denne sag på billederne (taget af dygtige Sarah Coghill) lavede jeg til smagogbehag, og dagens fotoshoot foregik hjemme hos redaktøren, da vi havde brug for en grill til nogle af de andre billeder, der skulle klares i samme omgang. Han har det mest vidunderlige køkken, jeg nogensinde har set, og selv om det var en fornøjelse at lave mad i, var jeg en anelse nervøs. Tænk nu, hvis et eller andet skulle brænde på eller endnu værre – at maden ikke smagte godt. Heldigvis var hans sønner ivrige smagstestere, og det blev til en opadvendt tommelfinger fra dem.

Banh mi med karamelliseret nakkefilet og vietnamesiske pickles
Ingredienser
- 500 g svinekød (fx nakkefilet i tynde skiver)
- 1 spsk. olie
- 4 luftige baguettes
- 4 spsk. mayonnaise Reklame for med24.dk
- Salat
- ½ bdt. koriander Reklame for pandasia.dk
- ½ agurk
- 1 rød chilipeber
Marinade
- 1 stk. citrongræs Reklame for pandasia.dk
- ¼ lille løg
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk. mørk soja Reklame for pandasia.dk
- 2 spsk. fiskesauce Reklame for pandasia.dk
- 1 spsk. olie
- 2-3 spsk. sukker
- ½ tsk. sort eller hvid peber
Vietnamesiske pickles
- 200 g kinaradise
- 200 g gulerod
- 1,5 dl vand
- 1,5 dl eddike
- ¾ dl sukker
- 2 tsk. salt Reklame for med24.dk
Fremgangsmåde
- Skær nakkefileten i tynde skiver og mariner (se marinadeopskrift herunder) i mindst en time eller gerne natten over. Steg kødet i olie, indtil det er gennemstegt. Skær baguettes på langs og smør med mayonnaise. Læg salatblade nederst, agurk i tynde skiver ovenpå og dernæst kød. Top med vietnamesiske pickles, koriander og chilipeber i tynde skiver eller strimler.
Marinade
- Hak citrongræs, løg og hvidløg, bland med de resterende ingredienser og blend.
Vietnamesiske pickles
- Skær kinaradise og gulerødder i tynde stave. Giv vand, eddike, sukker og salt et hurtigt opkog. Køl af en anelse og hæld over grøntsagerne. Lad dem trække i syltelagen i mindst en time inden brug.








Det ser superlækkert ud! Jeg er også ret vild med det vietnamesiske køkken og krydser fingre for, at jeg kan tage på ferie derovre i løbet af de kommende år 🙂
Kære Piske
Mange tak 🙂 Det er også virkelig et skønt sted. Jeg troede lidt, at Vietnam ville være som et lidt mindre udviklet Thailand. Jeg blev meget overrasket. Maden var fremragende. Mindes især den vietnamesiske BBQ, hvor man sidder og griller ved bordet. Fantastisk.
Kh Nadia
Der står 1/2 agurk og 1/4 agurk. Er det en gentagelse eller er der noget der skal erstattes :O)
Kære Merete
Hov for søren, det var godt fanget. Det er nu rettet 😉 Om det er 1/4 eller 1/2 kommer sig ikke så nøje og afhænger også af agurkens størrelse. Har ændret det til 1/2 – så løber man i hvert fald ikke tør for agurk 🙂
Kh Nadia
Hei!
For en inspirerende blogg du har og for en drømmejobb! Så inspirerende og flott å lese om noen som har fått det til i matbransjen 🙂 Jeg begynte på “nytt” og startet min matblogg http://www.klisjehjemmet.no for to-tre måneder siden og angrer ikke et sekund. Veien blir nok lang, men den er så verdt det!
Blir gøy å følge deg videre og lykke til med dine prosjekter! 🙂
Ha en flott weekend!
Trine – Klisjéhjemmet
IG: @tmidtun
Hej Nadia
Kan man bruge noget andet i stedet for kinaradisen ? 🙂
Kære Karina
Godt spørgsmål. Jeg tror det ikke, men du kan fint bare udelade den og så nøjes med gulerod. Den vil stadig blive lækker.
Kh Nadia
Hej, skærer du kødet ud inden du steger det? Jeg tænker at det er nemmere at skære i skiver når det er tilberedt?
Kære Klara
Det står under ingredienslisten – ja 😉
Kh Nadia
Hej! Det ser virkeligt lækkert ud og jeg har tænkt mig at lave banh mi tl vennerne her i weekenden – vi bliver 9 i alt – og jeg har lige et par enkelt spørgsmål 🙂
1. Har du et forslag til hvor jeg kan finde noget passende brød i Århus? Kan læse mig til at det ikke må være for sprødt, men mere blødt end alm baguette.
2. Kan man med fordel grille kødet eller er det bedst på panden?
3. Har du evt gode forslag til små snacks som tilbehør – jeg har din FoodFanatic THAI kogebog, så det må meget gerne være noget derfra.
Tak for en fremragende blog 🙂
VH Line
Hej Line
Du har nok allerede lavet retten, men jeg kender desværre ikke rigtig til bagerne i Århus. Du kan sagtens grille kødet, og mht. tilbehør så kunne du evt. kaste dig over tempurastegt grønt. Det er en lækker lille snack.
Mvh Nadia
[…] men det skal virkelig snart være! Indtil da, vil jeg forsøge mig med at lave det selv ud fra den her opskrift hos […]
Hej Nadia,
en skønt opskrift ☺ vil du være sød of fortælle mig hvad kan jeg brug i stedet for citrongræs til marinade? ( har citronmelisse…virker det?) og jeg vil bruge fennikel i stedet af kinaradiser. Tror du at det kan godt passe sammen? håber at du kan hjælpe mig.
På forhånd, mange tak.
Forsat en god dag.
m.v.h,
Isabel
Hej Isabel
Du kan desværre ikke erstatte citrongræs med noget. Så ville jeg hellere udelade den helt, hvis du ikke kan få fat i den. Mht. fennikel, så tror jeg, at den bliver lidt stærk i smagen. Hvis det var mig, ville jeg bare nøjes med gulerødder.
Bedste hilsner
Nadia
[…] Brødet er hjemmebagte baguettes, og de blev dejlig bløde og lækre. Især når de lige er bagte og er helt lune. Dejen her er dejlig klistret, så de skal blot røres og ikke æltes, hvilket gør det hele lidt lettere og giver en mindre oprydning efterfølgende. Så er der en fedtfattig coleslaw i, lidt frisk grønt og svinekød stegt i en marinade med alt det bedste fra det vietnamesiske køkken. Til marinaden har jeg fundet inspiration hos den dygtige Nadia bag bloggen Foodfanatic, se hendes version her.. […]
Hej Nadia 🙂 Jeg skal holde fest for 60 gæster og overvejer at servere Banh Mi til hovedret. Men ved du om det fungerer som salat i stedet for burger? Eller kan man servere brødet ved siden af? Det mætter måske ikke helt nok, hvis det er uden brød. Hilsen Pernille
Kære Pernille
Jeg ville nok vælge en anden ret, hvis du ikke skal have brødet omkring.
Mvh Nadia