
Klar til at blive spist med lidt brød
I dag fik vi besøg af Marks forældre, så menuen står på hans fars livret, som er and. Vi har fået fat i 4 styk andebryst, som skal spises sammen med kartoffelmos, rødvinssauce og karamelliserede løg.

Som en lille dip til at holde sulten for døren (sammen med et par skiver brød), serverede jeg en pesto af soltørrede tomater. Den var et stort hit her i huset, og da den samtidig er utrolig hurtig at lave, vil den være af finde til mange fremtidige middage, hvor jeg som i dag har droppet forretten. Alternativt vil den være super lækker i en hurtig pastasalat med ekstra parmasan, pinjekerner og en håndfuld ruccola.

Tomatpesto
Ingredienser
- 125 g soltørrede tomater i olie
- 25 g pinjekerner Reklame for med24.dk
- 1 fed hvidløg
- 75 g friskrevet parmasan
- 1 – 1 ½ dl olivenolie Reklame for med24.dk
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Mix alle ingredienserne i en blender, foodprocessor eller minihakker og smag til med salt og peber.
- Tomatpestoen kan holde sig i køleskabet i et par uger.








Jeg elsker soltørrede tomater, og blander også tit soltørrede tomater i oliventapenade – det giver både smag og farve et kick 🙂
Jeg “sparer” også tit forretten væk til fordel for små hapsere, det er lidt nemmere at gå til!
Hej Signe,
Det lyder som et godt mix. Det må jeg prøve engang. Jeg hørte engang om et mix af oliven og en smule svesker. Det kunne måske være lækkert med lidt sødme også. Og ja, “små hapsere” sparer tid og besvær, og så har man mere tid til at hygge om gæsterne. Det er helt klart noget, som jeg vil gøre mere i fremover.
Åh, jeg så godt anden på FB – det så bare SÅ godt ud. Det skal jeg helt klart gøre dig efter. Der er virkelig en godt idé med happere i stedet for forret, specielt til and som jo er ret bombastisk mad. Hvor er dine svigerforældre heldige 😉
Hej Malou
Det er simpelthen så nemt at lave, at du er nødt til at prøve det. Jeg spiste resten her til morgen. Jeg kunne ikke lade være, da det smagte så godt 🙂 Ps. Svigerforældrene snakker nu om at købe lejligheden ved siden af. Vist nok bare for sjovt haha.
Nej, hvor nemt .. det må jeg simpelthen prøve en dag.
Elsker sådan nogle hapsere.
Hej Hanne
Ja, det er så nemt at lave, at jeg ikke kan forstå, at jeg ikke har kastet mig ud i sådan noget før.
Uhm det både ser og lyder lækket. Jeg syntes at især her i sommer perioden er det lækkert med små hapsere.
Hej Vibeke
Det var også fantastiske lækkert. Som jeg allerede har nævnt her i kommentarfeltet, så smagte det så godt, at jeg kom til at spise resten til morgenmad 🙂 Men det bedste er nu næsten, at det er så helt utroligt nemt og hurtigt at lave.
[…] skinken helt for en vegetarisk version af pizzasneglene, eller endda erstatte tomatpuréen med tomatpesto. Man kan også komme en smule grofthakket pepperoni i (her kan man eventuelt lige stege det en […]
Den her pesto er bare det største hit!
Min kusine krævede at jeg lavede den til hende igen og alle mine veninder er vilde med den! Jeg har kun oplevet én der ikke brød sig om den, men han kan heller ikke lide soltørrede tomater.
Jeg synes dog at lidt ekstra ost gør godt (jeg bruger den røde PrimaDonna). Samt at bruge olien fra de soltørrede tomater (var første gang jeg lavede den i tvivl om hvorvidt jeg skulle bruge olien fra tomaterne eller ej). Og pinjekernerne skal selvølgelig ristes! Det gør ikke engang noget, hvis de har fået liiidt for meget; ikke at det er noget man skal gøre bevidst 🙂
Tak for en super side!
Kære Michelle
Mange tak for din søde kommentar. Den var også et kæmpe hit, da jeg lavede den, så det er helt sikkert noget, som jeg vil lave ofte. Især når der er gæster. Ekstra ost kan kun smage dejligt, og det er rigtigt, at det giver lidt ekstra at riste pinjekernerne 🙂
Kh Nadia
Jeg har lige prøvet opskriften, og hold fast hvor er det godt. Jeg købte et glas soltørrede tomater med krydderier i, i Netto, og så brugte jeg mandler i stedet for pinjekærner. Ligeledes brugte jeg olien fra tomaterne. Det vil blive en favorit herhjemme. Rister du brødet først?
Hej Ingelise
Hvor dejligt at høre. Du kan både bruge ristet og uristet brød 🙂
Bedste hilsner
Nadia