
Jeg er gået amok i thaimadlavning den seneste uge. Jeg har haft fri fra arbejdet og har fordelt min tid mellem at lave mad og vaske op (vi mangler desperat en opvaskemaskine, da jeg har en tendens til at bruge hver eneste skål, tallerken, gryde og pande, når jeg laver mad). Jeg har faktisk lavet så meget mad, at jeg ikke rigtigt har haft tid til at opdatere bloggen med de seneste kreationer. Tirsdag lavede jeg en thailandsk nudelsuppe (Kua Tiew Nuea) kogt i flere timer på oksetværreb og okseben. Det er en af mine absolut yndlingsretter. Jeg fik taget billeder, så på et tidspunkt ender den her på siden. Portionen var så stor, at der var nok til onsdag samt en stor portion suppe til fryseren.
Torsdag lavede jeg igen thaimad. Min kæreste havde inviteret fire kollegaer til middag, og senere på aftenen ankom yderligere to gæster, som skulle overnatte, da de bor i Galway og skulle flyve til Frankrig fredag morgen fra Dublin.
Til forret fik vi en stærk rejesuppe. På thai hedder den Tom Yam Gung/Kung/Khoong (der er tilsyneladende delte meninger om, hvordan man staver til reje på Thai, når man tjekker på google). Herefter fik vi hjemmelavede thailandske forårsruller med to slags svampe, hakket svinekød, bønnespirer, glasnudler, gulerod, løg og hvidløg. Det bedste ved disse forårsruller er, at de smager intet mindre end fantastisk. Det dårlige er, at man altid vil blive skuffet efter at have smagt disse, når man bestiller forårsruller på asiatiske restauranter. Efter de to forretter severede jeg ovnstegt and med thailandsk dip, syltet ingefær og wokstegte ‘tender stem’ brocoli med hvidløg og østerssauce samt den thailandske klassiker, kylling med cashewnødder. Til disse to retter fik vi jasminris.
Til dessert fik vi chocolademousse og, da jeg kun havde seks portioner, resten af de brownies, jeg bagte tidligere på ugen serveret med vanilieis.

Stærk thailandsk rejesuppe (Tom Yam Kung)
Ingredienser
- 20 tigerrejer
- 1 ds straw mushroom Reklame for pandasia.dk (kan erstattes med alm. champignon)
- 5 skiver galanga Reklame for pandasia.dk
- 2 stk citrongræs Reklame for pandasia.dk
- 8-9 kaffir limeblade Reklame for pandasia.dk
- 2 korianderrødder Reklame for pandasia.dk (kan udelades)
- 5 dl vand
- 1½ ds kokosmælk Reklame for pandasia.dk (kan udelades)
- ½ dl citronsaft
- 2-3 spsk fiskesauce Reklame for pandasia.dk
- 2-3 spsk chilipasta Reklame for pandasia.dk ("roasted chili paste in oil")
- 1-2 spsk tom yam paste Reklame for pandasia.dk
- 5-10 bird's eye chilier
- 2 forårsløg
- 2 stængler koriander Reklame for pandasia.dk
Noter
TIP: Du kan sagtnes bruge frosne rejer. Kog dem i suppen efter anvisningen på pakken (jeg koger dem direkte fra fryseren i syv minutter).
TIP: Når man bestiller tom yam på restauranter i Danmark eller andre steder i Europa serveres suppen som regel uden kokosmælk. Jeg synes dog, at den smager bedst med kokosmælk, men du kan udelade det og bare tilsætte ekstra vand i stedet.
Fremgangsmåde
- Straw mushroom deles i halve. Citrongræs bankes let og deles i fire. Tigerrejer pilles og rengøres (skær ryggen og fjern den sorte streng der løber fra hovedet ned til halen). Forårsløg og koriander rengøres og snittes i 1,5 cm lange stykker. Vand, kokosmælk, galanga, citronblade, citrongræs, korianderrødder, fiskesauce, chili i olie, tom yam paste og små røde chili kommes i en gryde og bringes i kog. Lad suppen koge et stykke tid under låg, for at få smagen ud af urterne.
- Tilsæt straw mushroom og kog i 2-3 min før rejer tilsættes. Kog herefter i knap 2 minutter. Tag gryden fra varmen. Smag til med ekstra tom yam paste, chili i olie, fiskesauce og citronsaft hvis nødvendigt. Suppen skal være sur og stærk. Suppen hældes i portionsskåle og forårsløg og koriander drysses på som pynt. I Thailand serveres suppen gerne med ris.








Hej:)
Den menu lyder helt, helt fantastisk. Jeg kan godt forstå, at dine gæster sendte dig blomster. Men du har ret – det er vist en sjælden gestus til en værtinde at sende blomster efter en middag. Du må virkelig have gjort indtryk.
Næste gang jeg laver rejesuppen, vil jeg prøve med kokosmælken.
Tom yam pastaen – hvad kan den ellers bruges til? Nu har jeg jo et helt glas stående…
Hilsner fra Hanne
Hej Hanne,
Tak for dine søde ord. Jeg var ærligt talt helt rørt. Det var så sødt af dem. Ja tag og prøv med kokosmælk. Det smager fantastisk. Jeg ved faktisk ikke, hvad man ellers kan bruge tom yam pastaen til. Jeg bruger den kun i denne her suppe. Men tag og lav en stor portion i ny og næ. Så skal den nok blive brugt hurtigt. Suppen er iøvrigt kun bedre dagen derpå. Bare sørg for kun at tilsætte de rejer, som du skal bruge samme dag. Jeg har planer om at lave den igen snart og så tage den med på arbejde i en termoflaske mmm 🙂
[…] seneste par dage har jeg ikke spist andet end tom yam suppe, så her til aften trængte jeg lidt til at gå i køkkenet (sådan rigtigt altså – at varme […]
[…] frisk chili) ikke så kendte uden for Thailand, som de mange forskellige karryretter, den stærke tom yam suppe eller den milde pad thai. Det er en skam, for disse retter smager ikke bare forrygende, de er også […]
Enig… Tom Yam er en god snueforskrækker – og så er den rigtigt lavet en af de bedste supper man kan få.
Jeg har altid gået og syntes at min egen version ikke rigtigt var så fyldig og rund, som det jeg ofte har fået i Thailand. Jeg fandt så ud af i sommers, at man ofte bruger kondenseret og sød mælk (nom wahn).
Det fås herhjemme på dåse bl.a. i Superbrugsen og i Thai- og vietnamesiske småforretninger.
Prøv at bruge det i stedet for kokosmælk, men afpas på mængden – det er ikke diætkost!
Dine pskrift og dine billeder får som sædvanligt mundvandet til at løbe på mig, og jeg tror nu godt jeg ved hvad jeg skal have at spise en af e nærmeste dage… 🙂
Kære Thomas
Jeg tror nu nok, at det ville blive for sødt, hvis jeg brugte kondenseret mælk, da jeg også bruger roasted chili paste, som næsten er marmeladeagtig. Brugte du kokosmælk førhen?
Kh Nadia
haha, kender godt det med at savne en vaskemaskine 🙂 Benytter altid flere redskaber, end hvad jeg faktisk gider at vaske op 😀
//Malene – Vinterfryd.k
Kære Nadia
Fantastisk opskrift på min yndlingssuppe. Og tilmed nemt at lave. Tak for det! Nu savner jeg pludselig Thailand en lille smule mindre. 🙂
Kære Line
Mange tak. Den suppe er også en af mine favoritter 🙂 Dejligt at høre, at den hjælper på Thailand-savn.
Kh Nadia
Kunne godt bruge en god opskrift på forårsruller! Suppen skal helt sikkert prøves!
Kære Dorte
Jeg har allerede en opskrift på forårsruller på bloggen.
Mvh Nadia
Hvis nu man ikke er sååå glad for at maden er alt for chillistærk, hvordan skal man så justere retten? Både på de friske chilier og chili-pastaen, eller er det nok at nedsætte antallet af friske chillier?
Hej Fie
Det skulle være rigeligt at skære ned på de friske chilier. Chilipastaen er mere sød end stærk 🙂
Bedste hilsner
Nadia
Forstår det ikke helt – skal citrongræs koges med i store stykker og tages op til sidst før man spiser det? 🙂
Kære Mira
Du kan enten tage den op eller gøre som thaierne og lade den blive i suppen (så går man bare udenom det, når man spiser suppen).
Mvh Nadia
Hej,
Det er den “fedeste” hjemmeside jeg længe har set. Lavede din Tom Yam Kung suppe her til aften. Brugte dog friske champignon og tilsatte yderligere muslinger, da jeg engang havde smagt det på en thai restaurant i Svendborg. Kørte den ellers lige efter din opskrift, og den var bare den lille smule bedre end jeg nogensinde havde smagt den før. Din side er nu sat under favoritter, og der er virkelig meget der skal prøves i fremtiden. min hustru elsker mig forfra, og ungerne synes far laver den bedste mad, så tak for en god side. 🙂
Kære Frank
Sikke en skøn kommentar. TAK. Jeg er glad for at høre, at du kan bruge opskrifterne her på siden.
Bedste hilsner
Nadia