Annonce

Sund ugemenu: Glasnudelsalat med spidskål og kylling

glasnudel salat

Udgivet i samarbejde med Spis Bedre

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er særligt god til det her med madplaner. Der er nemlig ikke altid er helt frie rammer, når indkøbeskurven skal fyldes i og med, at mit arbejde i stigende grad inkluderer madlavning. Jeg har dog engang forsøgt mig med at planlægge menuen for en uge, for der er uden tvivl nogle rigtig fine fordele. Du sparer blandt andet enormt meget tid, da der kun skal købes ind én gang, og for især travle børnefamilier er det der med tiden en mangelvare.
I mit tilfælde handlede det om, at jeg dengang havde langt til nærmeste større supermarked, så derfor var det rart ikke at skulle tage turen flere gange om ugen. I dag ville der dog også være andre motivationsfaktorer, og det er netop det, der har inspireret dagens blogindlæg. Spis Bedre har nemlig givet mig en lille sjov opgave med at lave en ugemenu ud fra opskrifterne på magasinets hjemmeside, som jeg kobler sammen med en af mine egne opskrifter, der også indgår på menuen.
Temaet for min ugemenu er ”spis sundt”. Det her med sundhed er jo et vidt begreb, og vi bliver konstant bombaderet med modsatrettede budskaber fra forskningsverdenen. Personligt tror jeg på, at glæde frembragt af rigtig god mad også er gavnligt for sundheden (af samme grund bliver det her aldrig en fløde- og chokoladefri blog). For mig handler dog ikke kun om at leve godt på mad lavet fra bunden, så vidt det er muligt, men også om at blive bedre til at skrue op for grøntsagerne og ned for kødforbruget – det gælder især det røde kød. Derfor er min valgte ugemenu fyldt med fisk og fjerkræ suppleret af en kødfri mandag. Min egen ret har jeg planlagt til om torsdagen. Det er en lækker asiatisk inspireret salat med glasnudler og rødt spidskål tilsat en rest kylling fra onsdagsmenuen, der lyder på kylling i fad med kartofler, chorizo og oliven.

Mandag: Frittata med tomater og gedeost

Mandagens menu er kødfri og består af spansk omelet med tomater og gedeost. Skøn kombi.

Tirsdag: Fiskefrikadeller med grønkålssalat og løgkompot

Så er der både fisk og en vaskeægte superfood, grønkål, på menuen. Lav ekstra så der er lidt fiskefrikadeller til et par rugbrødsmadder dagen efter.

Onsdag: Kylling i fad med kartofler, chorizo og oliven

Nem og lækker midtuge-middag. Igen sørg for at der er rigeligt, så du kan bruge en rest kylling i salaten dagen efter.

TorsdagGlasnudelsalat med kylling og spidskål

Min egen thai-inspirerede salat med glasnudler. Den smager skønt – også uden kød.

Fredag: Bagt laks med mandeltopping og balsamicorødder

Fiskefredag. Endnu en dejlig sund ret med fed fisk, mandler og rødder.

Lørdag: Stegt andebryst med granatæblesalat

Lørdag aften må det gerne være lidt festlige, så jeg har sat andebrust på menuen.

Søndag: Stegt torskerogn med friterede karry-skorzonerrødder og persilledressing

Jeg elsker torskerogn. Kog gerne torskerognen dagen i forvejen, når den er hentet frisk fra fiskehandleren. Så skal den blot steges i rigeligt smør. Lækkert!

Glasnudelsalat
Glasnudelsalat med spidskaal og kylling

Glasnudelsalat med spidskål og kylling

5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 200 g tørrede glasnudler
  • 1 spidskål (rødt eller grønt )
  • 1 rødløg (lille)
  • 1 bundt koriander
  • 500 g kylling (kogt eller stegt )
  • ½ dl sukker
  • ¼ dl vand
  • ½ dl fiskesauce
  • ½ dl citronsaft (eller limesaft)
  • 2 tsk. stegt hvidløg i olie (valgfri*)
  • Hæld kogende vand over glasnudlerne og udblød dem i et par minutter (til de er ’al dente’. Sigt vandet fra og klip glasnudlerne i mindre stykker.)

Fremgangsmåde

  • Snit spidskålen fint. Pil og halvér rødløget og snit det fint. Hak koriander groft. Skær eller riv kyllingen i mundrette bider. Kom det hele i en skål sammen med glasnudlerne.
  • Rør sukkeret ud i vandet (dette er nemmest, hvis det er varmt) og bland med fiskesauce og citron- eller limesaft. Vend det i salaten sammen med stegt hvidløg og smag til med yderligere sukker, fiskesauce og citron- eller limesaft hvis nødvendigt.
  • *Stegt hvidløg i olie laves ved at knuse et par hvidløgsfed i en morter (alternativt kan de presses). Herefter steges det knuste hvidløg gyldent i et par spiseskefulde smagsneutral olie, fx solsikkeolie.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments