Vietnamesisk salat med kylling, kål og gulerod

Min vietnamesiske veninde Theresa introducerede mig til denne vanvittigt lækre vietnamesiske hvidkålssalat en søndag aften i London. Vi havde (selvfølgelig) spist alt for meget til frokost, så vi droppede vores reservation på Gordon Ramsays gastropub og tog i stedet hjem til hende. Sulten kom naturligvis snigende på et tidspunkt, og Theresa kiggede derfor dybt i køleskabets gemmer. Efter nogen tids roderi kom hun frem til, at hun havde alle ingredienserne til en vietnamesisk hvidkålssalat med gulerødder, koriander og peanuts. I sig selv lyder det ikke som den mest ophidsende ret, men jeg har før smagt Theresas kokkerier og stoler derfor blindt på hendes dømmekraft, når det gælder, hvad der er værd at sætte tænderne i. Jeg tror det med madkærligheden er et asiatisk karaktertræk. Jeg har i hvert fald endnu til gode at møde nogen med asiatisk blod i årerne, som ikke er småbesatte af mad – præcis ligesom undertegnede.

Vi havde desuden en rest and fra besøget på en kinesisk restaurant tidligere på dagen, der også røg i salaten, som traditionelt kombineres med kylling. Jeg underdriver ikke, når jeg siger, at jeg nærmest slikkede tallerkenen ren. Den smagte så godt, at der gik ganske få dage, inden jeg eksperimenterede med salaten hjemme i eget køkken, og efter at have spist den til både frokost og aftensmad lavede jeg endda endnu en portion dagen efter. Læs mere…

Porchetta – langtidsstegt italiensk rullesteg med friske urter

Duften fra ovnen er næsten ubeskrivelig, når den italienske rullesteg, porchetta, langsomt forvandles fra råt svineslag bundet sammen med urter og hvidløg i midten til den rene gudespise. Fantastisk er den sammen med ovnstegte kartofler og skyen fra stegen, og i gårsdagens tilfælde også bagt græskar og lynstegt savoykål med røget bacon, løg og bladselleri. Måske endnu bedre er den i et stykke brød eller i en burgerbolle dagen derpå.

Det bedste ved denne steg er nu næsten, at der virkelig ikke skal meget arbejde til. Særligt ikke hvis du har en god slagter, der kan skære ben fra, trimme for ekstra fedt og ridse sværen. Så er det bare om at kaste en håndfuld af yndlingsurterne i en morter eller en blender, eller hakke det hele i hånden, sammen med lidt hvidløg. Støde, støde, støde, gnide grissebassen ind, rulle, rulle, rulle. Mere er der ikke i det. Man kan i øvrigt også tage en eller to skiver tørt hvedebrød og blende det til brødkrummer, som drysses over svineslagets inderside sammen med lidt hakket løg, inden den bindes sammen. Læs mere…

Muslingekogeskole | Muslinger dampet i øl og snaps

Som det nok ikke er undsluppet nogens opmærksomhed, hvis man læser med herinde, så besøgte jeg i sidste weekend Løgstør Muslingefestival, hvor de fine, smagfulde blåmuslinger fra Limfjordens vande blev fejret blandt både store og små i den nordjyske by. Under festivalen deltog jeg og min søde veninde Sofie desuden i en muslingekogeskole for madbloggere arrangeret af VisitNordjylland/SmageDage i samarbejde med kok og restauratør Jimmi Petersen fra Restaurant Kanalfogedens Køkken. Muslingekogeskolerne finder sted med jævne mellemrum for den sølle sum af 200 kroner per person, og jeg kan varmt anbefale at deltage. Kontakt Kanalfogedens Køkken for mere information.

Jeg troede egentligt, at jeg havde ret godt styr på det der med at tilberede muslinger, men jeg skulle blive klogere. Jeg mindes, sidst jeg lavede muslinger til en flok venner. Normalt laver jeg blot en lille portion, men denne aften var vi fem personer til spisning, så muslingerne røg op i min største suppegryde sammen med rigelige mængder hvidvin – for de skulle jo have masser af smag, og suppen i bunden skulle både være smagfuld og i rigelige mængder. Sjovt nok blev det ikke helt så godt, som det plejer. Jimmi Petersen forklarede, at det er bedst at bruge en mindre gryde og dampe små portioner ad gangen for at sikre, at muslingerne er tilberedt ensartet. Skal man lave muslinger til et større selskab, foreslår han, at man tager flere gryder i brug, eller alternativt kan man dampe og spise den første portion, inden man går i gang med den næste.

Læs mere…

Southern fried chicken med blå ostedip

Southern Fried Chicken er en af de mest fabelagtigt syndige sager, jeg kender, men de sprøde stykker dybstegt kylling med saftigt kød under den krydrede overflade er så velsmagende, at man i hvert fald engang imellem må give efter. Udover at stille min trang til sprød kylling var gårsdagens aftensmad også en mulighed for at teste min nye friturekoger. Jeg ved det, jeg ved det. Det er ikke det allermest smarte indkøb her midt i bikinisæsonen, men nogle gange skal man bare have sprød mad, og her leverer den uden tvivl det bedste resultat, da man let og ubesværet kan holde styr på temperaturen. Det er ikke så ofte, at jeg spiser friturestegt mad – når det er, er det typisk de fantastisk lækre thailandske forårsruller, men med muligheden for at sikre pomfritters sprødhed, vil pommes anna og andre kartoffelfavoritter nok fremover få konkurrence, når der er oksekød på menuen.

Southern Fried Chicken er en lækker krydret sag. Hvad man kommer i melblandingen, som kyllingestykkerne vendes i, må være op til smag og behag. Hos mig blev det hvidløgspulver, paprika, oregano og en krydderiblanding, jeg havde med hjem fra Frankrig tidligere på året samt rigelige mængder salt og peber. Havde jeg haft cayennepeber og chilipulver, var det også røget i, men i mangel på især sidstnævnte kom jeg i stedet en smule Tabascosauce i kærnemælksblandingen. Har man tid til det, kan man eventuelt lade kyllingestykkerne marinerede heri et par timer, hvilket gør kødet endnu mere mørt, men det fungerer nu også fint uden. Læs mere…

Kinesisk Kung Pao kylling

Mit første møde med kinesisk mad under mit fem måneder lange ophold i Hong Kong var en skuffelse. Der gik dog ikke længe, inden jeg erfarede, at kantinen lige overfor mit hjem var et sted, man burde gå langt uden om. Det samme gjaldt alle retter med såkaldt “luncheon meat”. Andre retter fra universitetets kantiner på campus klarede sig bedre, men det var først, da en lokal studerende insisterede på, at jeg og en lille gruppe venner måtte prøve en restaurant på toppen af et storcenter, at jeg for alvor fik øjnene op for det kinesiske køkkens herligheder. På Modern China Restaurant blev jeg introduceret for retter, som jeg den dag i dag stadig længes efter.

En af de retter var Chong Qing kylling (også kendt som La zi ji) - sprødtegte kyllingestykker i et hav af tørret chili, peanuts og den aromatiske sichuan peber, der kilder på tungen. Det var en hot sag, der mere end én gang truede med at brænde tungen af, men den fantastiske smag tvang mig til at spise videre. Efter min returnering til den vestlige verden, savnede jeg denne ret, og det var under søgning på nettet efter opskriften på den, at jeg fandt frem til en anden kinesisk klassiker, Kung Pao kylling. Retten indeholder nemlig også kylling, tørret chili, peanuts og sichuan peber, men i modsætning til Chong Qing kylling er denne ret ikke dybstegt. Læs mere…