
Mine første hjemmelavede marengs
Jeg havde en fire æggehvider til overs, efter jeg lavede tiramisu igår, så jeg tænkte, at jeg ville gemme dem og prøve at lave marengs for første gang. Resultatet er blevet utroligt vellykket (hvis man må sige det selv).
Brug evt. dine marengs til den hjemmelavede vaniljeis.

Marengs
Ingredienser
- 4 æggehvider ved stuetemperatur
- 115 g sukker
- 115 g flormelis Reklame for med24.dk
Noter
Tip: Man kan pynte dem med drys inden de bages eller tilsætte en smule frugtfarve til æggemassen.
Fremgangsmåde
- Bagetid cirka 1 time ved 100 grader.
- Æggehviderne hældes i en skål (ikke plastik) og piskes med elpisker på medium hastighed indtil de er fyldige og der dannes små toppe, når piskeriset tages ud. Herefter tilsættes sukkers en teskefuld ad gangen, piskes ved høj hastighed i 3 – 4 sekunder og sådan fortsættes der, til alt sukkeret er i mixet i æggemassen, som nu ser blød og skinnende ud. Herefter sies 1/3 del af flormelisen i, hvorefter det forsigtet vendes i æggemassen med en dejskraber. Når det er blandet godt sammen gentages processen indtil alt flormelisen er blandet i æggemassen.
- På en bradepande lægges et par lag bagepapir og de små marengs formes nu (gerne gennem sådan en sprøjtepose men man kan også bare bruge to sker) – ifølge opskriften skulle de være større, men jeg lavede mine på størrelse med de ‘marengs-kys’, men kan købe i butikkerne og nøjedes med at give dem en time i ovnen. Når de er hårde i bunden og har fået en lidt mere gylden farve, er de færdige (når de lige tages ud, er de stadig bløde indeni, men efter de var kølet af i 10 minutter var de sprøde hele vejen igennem).








Som flødekage: Lav store marengs med en ske eller sprøjt op som en bikube. Stik et hul i siden og sprøjt flødeskum iblandet forholdsvis fint hakket chokolade i. Men dine ser nu også fine ud.
Kære Elsebeth
Mange tak for tippet. Det lyder lækkert.
Mvh Nadia
Hvor mange marengs-kys fik du ca. ud af opskriften? 🙂
Kære Malene
Åh, det kan jeg godt nok ikke lige huske. Det er nogle år siden, og jeg fik dem ikke talt.
Kh Nadia
Total god opskrift. De flyder ikke ud (som mine plejer at gøre), men står præcis som da jeg satte dem på pladen 🙂
Tak for den opskrift
[…] vejen i gennem. Nummer 2 portion blev til gengæld rigtig lækre og sprøde. Opskriften kan findes hér. Jeg valgte at pynte mine med lidt forskelligt drys inden jeg satte dem i […]
Hej hvor mange timer skal man piske det? På grund af vi har gjort det men de bliver bare som små klumper
Hej Bella
Det lyder som om, at der er sket en fejl hos jer. Det kan ske, hvis skålen eksempelvis ikke har været helt ren (måske lidt fedt hvis der tidligere har været pisket fløde i den).
Mvh Nadia