Tomatsalat med basilikum og feta

Print opskrift

IMG_7711aTomatsalaten klar til servering

Denne tomatsalat fik vi også til kyllingen, som jeg serverede den anden dag. Jeg havde egentlig ikke planlagt, at den skulle på bloggen, da den er utroligt simpel, men da min søster insisterede på at få opskriften efter at have smagt den (jeg mente ellers, at hun da sagtens kunne lave den bare ud fra at have smagt den), så kommer den alligevel her (om ikke andet for hendes skyld). Den er hurtig at lave, fantastisk lækker og man kan sagtens erstatte fetaosten med frisk mozzarella for en mere traditionel tomatsalat.

Værk opmærksom på, at salaten bliver meget bedre af at købe gode tomater, så glem alt som de orange “10 kroner for et kilo” discount tomater. Endnu bedre, prøv at dyrke dem selv. Jeg dyrkede tomater selv på altanen, da jeg boede i Dublin sidste år, og smagen af friskplukkede tomater er altså ubeskrivelig.

Ingredienser

  • 3 – 4 tomater, skåret i skiver
  • ½ løg, skåret i tynde ringe
  • en håndfuld fetaost, smuldret
  • en håndfuld frisk basilikum, hakket groft
  • en sjat olivenolie
  • balsamicosirup (kan købes færdigt, men ellers skal man blot koge almindelig balsamicoeddike ind til det har en tyk konsistens)
  • salt og peber

Læg tomatskiverne i et fad og fordel løgringene ovenpå. Drys med en smule salt og peber, og fordel en smule olivenolie over salaten. Hæld herefter balsamico sirup over, drys med feta og til sidst basilikum. Server straks.


Fik du læst:

Thailandsk kyllingesuppe med kokosmælk (Tom Kah Gai)
Vietnamesisk bananblomstsalat med svinekød og rejer
Hel kogt krabbe


You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
You can leave a response, or create a trackback from your own site.

7 Responses to “Tomatsalat med basilikum og feta”



Svar