Pariserbøf

pariserbøf

Så blev det endelig tid til pariserbøf her på bloggen. Mange forbinder den nok med motorvejscafeterier, hvor man indtil en god håndfuld år siden altid kunne finde den på menuen. Ikke mig. Når jeg tog på bilferie med familien i min barndom, fyldte min mor køleboksen med alskens hjemmelavede lækkerier. Jeg husker tydeligt at sidde og guffe de mest fantastiske frikadeller på en rasteplads på vej mod det sydlige Europa. Mit tidligste minde om denne lækre sag stammer til gengæld fra en hjemmekundskabstime, hvor den kom på programmet på et tidspunkt. Selv om jeg har lavet den en lille håndfuld gange siden, så er det en ret, der længe har været glemt hjemme i mit køkken, og det er en skam. Når vi taler lynhurtige hjemmelavede måltider, er der meget lidt, der slår en god pariserbøf.

Råvarernes kvalitet betyder utroligt meget, når en så simpel ret skal nå nye højder. Det er hermed en opfordring til at smutte vejen forbi din lokale slagter, hvis du har sådan en. Den rå æggeblomme er naturligvis vigtig, og hvis man vil være på den helt sikre side, skal man bruge pasteuriserede æggeblommer. Jeg brugte dog blot et økologisk æg, som jeg skoldede i kogende vand et par sekunder, inden blommen blev separeret fra hviden. Friskrevet peberrod er det bedste, men det kan erstattes med købt revet peberrod, hvis det andet ikke er til at få fat på. Læs mere…

Hjemmelavede flødeboller

Flødeboller

Når jeg i disse dage besøger København, bor jeg som regel hos min kære veninde Sofie på Nørrebro. Som tak har jeg de sidste par gange blandt andet vist min påskønnelse af hendes gæstfrihed i form af indkøb af flødeboller. Og det er ikke hvilke som helst flødeboller. Det er Summerbirds seriøst velsmagende version med marcipanbund. Jeg har ikke en voldsomt sød tand, men disse små herligheder er selv for mig faretruende vanedannende. Desværre hører denne dekadente tilbøjelighed ikke til de helt billige, og derfor gik jeg tidligere på ugen i kast med at etablere egen lille flødebollefabrik hjemme i lejligheden.

Det gode er, at de faktisk er fantastisk lette at lave. Da jeg gik i gang med endnu en portion dagen efter mine første flødebolleforsøg, var det lige før, at det kunne klares i søvne. Det knap så gode er, at de smager så henrivende, at det kan være svært at holde igen. Sig ikke, at jeg ikke advarede jer. Læs mere…

Langtidsstegt lammebov med skysauce

Lammebov

Påskesøndag er lige på trapperne, så det er kun passende med endnu en lammeopskrift på bloggen. Der findes allerede nogle stykker. Lammekøllen er et hit her op til Påske, og det samme gælder den voldsomt mundvandsdrivende lammekrone. Men også retter som lancashire hotpot eller den irske nationalret irish stew er værd at give en chance, hvis man endnu ikke har prøvet kræfter med dem. Sidste sætning kan måske ganske misvisende få det til at lyde som om, at madlavning med lam er en besværlig bedrift, men min erfaring er, at det forholder sig lige omvendt. Lam er noget af det lækreste, smagfulde kød, man kan få, og udskæringer som lammekølle eller lammebov er så legende lette at lave, at selv køkkennovicer kan frembringe de mest fantastiske måltider uden besvær.

Lammebov er ganske enkelt lammets forben, og de har en del bindevæv. Derfor egner de sig særligt godt til langtidsstegning. Jeg havde fået fingrene i en lækker udbenet sag på cirka 1,6 kilo, som fik lov til at hygge sig i ovnen i cirka fem timer. De første 4,5 time under sølvpapir ved 125 grader. Herefter blev sølvpapiret taget af, og ovnen blev skruet op til 225 grader. Lidt under en halv time senere var lammestegen smukt gylden.  Læs mere…

Hurtigt groft brød uden gær

Hvad kalder man det bedst på dansk: Irsk brød, brød uden hævning eller irsk natronbrød, hvis oversættelsen skal være ordret? Jeg synes ikke, at nogen af titlerne er særligt mundvandsdrivende, så jeg valgte til sidst at kalde det for ‘hurtigt brød uden gær’. Det er nemlig sådan, jeg ville beskrive det, hvis nogen skulle spørge mig, hvad brown Irish soda bread er for en størrelse (eller bare brown bread, hvis vi skal være helt tro mod brødets kaldenavn blandt irerne).

Første gang jeg stødte på det, blev det serveret som en del af en buffet til en sammenkomst dagen før et bryllup. Her var det toppet med smør, røget laks og et klem citronsaft. Kombinationen er en favoritspise blandt mange irere, som også ofte erstatter smørret med flødeost. Jeg er vild med begge versioner, men brødet er også fantastisk lækkert til en portion varmende suppe. Læs mere…

Risalamande

At træde ind i december måned føles indimellem som én lang gensynsfest med en masse favoritter fra det traditionelle danske køkken, som man på forunderlig vis har glemt årets resterende 11 måneder. Selv flæskesteg og marinerede sild med karrysalat, som kan spises hele året, er oftest noget, som i hvert fald for mig ligger gemt i en afkrog af min kulinariske hukommelse – lige indtil julemåneden banker på. Et af de glædeligste gensyn må dog uden tvivl være den første bid af årets første risalamande, og jeg skal ærligt indrømme, at når jeg går i krig med min portion juleaften, vil det være tredje gang på et par uger, at jeg nyder den syndige kombination af risengrød, flødeskum og vanille (den fjerde bliver morgenen efter. Risalamande-rester er obligatorisk morgenmad første juledag).

Læs mere…