Thaimad | Glasnudelsalat (yam wun sen)

Jeg har altid været af den opfattelse, at indholdet af indkøbskurven siger meget om personen, der holder den. Der er sundhedsfreaksene, som primært holder sig til fuldkornsøkobrød og knoldselleri, de enlige som køber én af hver ting, og så dem, der lever af kølediskens hurtige løsninger.

I dag, da jeg stod i kø ved kassen i Føtex, kunne jeg ikke undgå at bemærke herren bag mig, som var lidt for ung til at blive betegnet som en af “de ældre” og lidt for gammel til at høre til “de midaldrende”. På båndet lagde han en dåse forlorren skildpadde (jep, den fra Tulip), et bæger færdiglavet risalamande fra Arla og en sylte fra delikatessen.

Læs mere…

Honning- og soyaglaseret ørredfilet med stegte nudler

Det har vist aldrig været nogen hemmelighed, at jeg bruger alle mine penge på mad. Det kan godt være, at jeg ikke har råd til den der kjole, jeg spottede i et butiksvindue nede i byen, men jeg har altid råd til at spise godt, selv om jeg er en såkaldt fattig studerende. Foie gras, kaviar – you name it. Jeg ser det som en prioriteringssag. Jeg er dog ikke sikker på, at min bank har det på samme måde, så når fornuften en sjælden gang vinder over maven (det er sjældent), roder jeg rundt i køkkenskabene, i bunden af fryseren og i køleskabets kroge, for at fremtrylle et eller andet uden, som det ellers er normen, at have en færdig ide om, hvad jeg vil lave (noget der alt for ofte sender mig rundt i diverse supermarkeder for at finde lige netop den ingrediens til den ret, som min mave skriger efter).

Læs mere…

Chang Mai noodles

En af mine gode venner blev far, mens jeg var i Dublin. Da jeg endelig kom hjem, havde han og hans søde hustru fået så meget babyudstyr, at jeg tænkte, at jeg hellere ville tilbyde at lave noget god mad til dem end at komme på besøg med en gave, som de i forvejen har i læssevis. Det lod til at falde i god jord hos begge, som har været igennem en hård uge med den lille, der har problemer med maven. Selv jeg, som ikke har de store forpligtelser i dagligdagen, kan føle mig for udkørt til at lave mad – jeg kan derfor slet ikke forestille mig hvor svært det må være med en lille ny at tage sig af samtidig.

Læs mere…

Thailandske grillspyd med jordnøddesovs (moo satay)

Her kommer endnu et lille hængeparti fra vores thaimiddag i sidste uge. Der er tale om klassikeren ‘satay’, som man kan finde på de fleste menukort på thailandske restauranter i Danmark.

Grillspydene kan både laves med svinekød eller kylling – jeg foretrækker svinekød, da fedtet giver smag. Jeg brugte nakkefilet, men jeg har også ofte haft succes med almindelige koteletter, som jeg har skåret skråt, så skiverne bliver brede og tynde. Retten serves med en dejlig sød og stærk jordnøddesovs (opskriften findes forneden) og en thailandsk agurkesalat med chili og rødløg (opskriften kommer på senere).

Læs mere…

Andebryst i rød karry

Det endelige resultat Læs mere…