Salat nicoise

Salat nicoise


En forsinket nytårshilsen til alle jer der læser med herinde. Bloggen har stået lidt stille på det seneste grundt travlhed i juleperioden, som sluttede omtrent samtidig med, at mit modem satte ud. Nu er jeg dog stærkt tilbage, denne gang med en dejlig let men mættende salat, som er skøn ovenpå en måned med den noget tungere julemad.
Salaten smager bedst om sommeren, når de danske tomater er i sæson, og der er nye kartofler i butikkerne, men jeg vil nu alligevel mene, at den er værd at lave nu, hvis man trænger til en pause fra simremaden og de andre tunge vinterretter.

Mængdeangivelserne skal kun tages som en inspiration, da det ikke betyder det store, om der er lidt mere af det ene eller det andet i. Det er kombinationen af ingredienser, der gør denne franske klassiker til et hit.
Kommer man forbi en fiskehandler, kan man med fordel erstatte dåsetunen med et stykke frisk tun, som blot lige skal lynsteges på en pande i lidt olie.

Salat nicoise

Salat nicoise

No ratings yet
Antal: 1 person

Ingredienser

  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk dijonsennep
  • salt og peber
  • ½ dåse tun i olie
  • 1 kogt æg
  • 100 g kolde (kogte kartofler)
  • 1 tomat
  • et par oliven
  • en håndfuld bønner
  • en håndfuld salatblade
  • 1/4 rødløg
  • 1 spsk kapers
  • 1 spsk hvidvinseddike

Fremgangsmåde

  • Start med at lave dressingen ved at blande eddike med olie, sennep og en smule salt og peber.
  • Giv bønnerne et kort opkog i letsaltet vand. Der skal stadig være et godt bid i dem. Skyl dem herefter i koldt vand. Skær kartoflerne i mindre stykker, og skær tomaten i både. Halver løget, og skær det i tynde både. Kom bønner, kartofler, tomat og løg i en skål sammen med dressingen, og vend det godt sammen. Anret salaten i en dyb tallerken. Pil det kogte æg, og skær det i fire både. Fordel æg tun, oliven og kapers ovenpå salaten.
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
Relaterede indlæg
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments