Tærte med kartoffel, spinat og feta

Jeg har haft en del at se til de seneste par uger, og så skal det gå stærkt i køkkenet. Derfor får i nu opskriften på en dejlig tærte, som er den slags mad, jeg elsker at lave, når tiden er knap. Det er egentlig ikke fordi, at tærter er så forfærdeligt meget hurtigere at lave end så mange andre opskrifter her på siden, men når jeg så alligevel laver dem, når jeg har travlt, skyldes det måske, at det er noget, jeg har lavet så mange gange, at jeg efterhånden kunne gøre det i søvne. Desuden tager det heller ikke særligt lang tid at baske sådan en fætter sammen, og så kan man nyde duften, der spreder sig i hele hytten, mens den passer sig selv i ovnen.

Her er der tale om en tærte lavet på det, der nu lige var i huset, da jeg fik lyst til tærte: spinat, kartofler og feta. Det skønne ved tærter er netop, at de kan varieres i en uendelighed, så der er fantastiske at lave, når køleskabets grøntsagsskuffe trænger til at blive tømt. Jeg har allerede tidligere delt opskriften på favoritten fra min barndom, som var en enkel spinattærte, og andre tærter, der findes her på bloggen tæller blandt andet en kyllingetærte med estragon, der ganske enkelt smager forrygende, og en dejligt nem gedeostetærte med karamelliserede rødløg, som jeg (igen) lavede til et middagsselskab forrige weekend.

Læs mere…

Boller i karry

Boller i karry er en af de dejligt nemme hverdagsklassikere, som til trods for dens simplicitet altid vækker glæde blandt medspisere, når de træder ind i køkkenet, som kommer til at dufte skønt af karry, stegte løg og barndomsminder.

Selv om det er en ret, som jeg har kendt i lige så lang tid som eksempelvis frikadeller og høns i asparges, så er boller i karry alligevel ikke noget, som jeg helt forbinder med klassisk, dansk mad. Måske er det på grund af karryens eksotiske oprindelse. Selv i en klassisk opbagt sovs med frikadeller (for boller i karry er mere eller mindre blot kogte frikadeller i karrysovs) er jeg sikker på, at retten engang har virket lige så eksotisk hjemme i hverdagskøkkenet, som dim sum eller peking and er i dag for den generation, som er vokset op med spaghetti med kødsovs og fransk løgsuppe.

Læs mere…

Kylling i karry

Denne opskrift på kylling i karry er smager fantastisk, er super nem, og så kan den varieres i en uendelighed. Ønskes en grønnere version, kan man sagtens skære en anelse ned på kødet og tilsætte en smule kogte eller dampede grøntsager lige inden servering.

Man kan også udelade kød helt og lave en vegetarisk version. I så fald laver man blot karrysovsen som anvist forneden og tilsætter dampede grøntsager som bønner, blomkål, kål, auberginer og gulerødder i mindre stykker.

Læs mere…

Butterdejspakker med skinke, ost og peberfrugt

Der er et eller andet særligt hyggeligt over mad i pakker. Det kan være fisk pakket i et par lag bagepapir sammen med urter og en sjat vin, foliepakker smidt på grillen eller som her; lækkert skinkefyld med peberfrugt, løg og champignon drysset med lagret cheddar og pakket i butterdej. Fælles for dem alle er den følelse af en ‘kulinarisk gave’ de vækker, da åbningen af dem byder på overraskelse og (forhåbentligt) glæde hos spiseren, når fyldet afsløres.

I går valgte jeg at kaste mig ud i førnævnte butterdejspakker, og da de skulle udgøre aftensmåltidet, valgte jeg at lave store pakker, men man kan sagtens lave dem halvt så store eller endda i mini-udgave (så skal dejen rulles tyndt og fyldet hakkes lidt finere), hvis man vil servere dem som snacks til drinks.

Læs mere…

Tærte med broccoli, spinat og feta

Her til aften fik jeg min ældste veninde på besøg til aftensmad, da jeg skulle indvie køkkenet i mit nye hjem. Jeg er netop flyttet ind i en rigtig studenterhybel i hjertet af Århus, hvor jeg bor med en pige, som læser kunsthistorie og er sushikok (jeg kunne ikke tro mine egne ører, da jeg hørte det) og en medecinstuderende fra Sverige. Tilbage til madlavningen – jeg havde besluttet mig for at lave en god tærte og noget hjemmebagt brød, da min veninde er vegetar, men jeg havde glemt at tage højde for, at jeg skulle lave mad i et, for mig, fremmed køkken. Efter at have handlet ind kom jeg hjem og opdagde, at der alligevel ikke var noget hvedemel, som jeg både skulle bruge til tærtebunden og brødet, og endnu vigtigere – der var hverken vægt eller decilitermål. Jeg beklagede til min nød til min kære søster, som bor ret tæt på, og kort efter kom hun forbi med vægt, decilitermål, kagerulle og hvedemel (jeg har lovet at lave chocolate mud cake til hende, så snart jeg får mine køkkenting fra København).

Læs mere…