Den anden dag var første og muligvis sidste gang, jeg lavede fastelavnsboller. Med alle de fantastisk lækre fastelavnsboller, der dukker op på danske madblogs i disse dage, havde jeg fået fastelavnsboller på hjernen, og det eneste, der kunne få dem til at gå væk, var naturligvis indtagelsen af selvsamme bagværk. Med ganske mange kilometer (og et hav) mellem mig og det nærmeste bageri, der sælger dem, betød det naturligvis, at undertegnede var nødt til at kaste sig ud i en hjemmeproduktion af de herlige, sprøde boller med det lækreste fyld af hjemmelavet vaniljecreme.
Der findes forskellige udgaver af fastelavnsboller, og ingen af dem har været tradition i mit barndomshjem. Måske fordi min mor kommer fra Thailand, og selv om hun har været ganske god til at tage de danske traditioner til sig, så havde hun muligvis for travlt med at sy prinsessekostumer til min søster og jeg, når tiden nærmede sig fastelavn. Mit valg fastelavnsboller var derfor hverken underlagt familietraditioner eller lykkelige barndomsminder, og jeg endte med udgaven af fed bolledej, som jeg fyldte med vaniljecreme. Man kunne dog også kaste sig ud i en omgang vandbakkelser, som herefter fyldes med eksempelvis creme og flødeskum. Det var min intention at lave en portion af sidstnævnte over weekenden, men efter badevægten viste halvandet kilo mere på bare to dage, måtte jeg indse, at indtagelsen af fem fastelavnsboller på under et døgn, måske alligevel ikke var helt hensigtsmæssigt for mit generelle velbefindende.
