Annonce

Sprøde wontons

Sprøde wontons


Sprøde wontons serveret med sød chilisovs er en af de ting, som de fleste er vilde med, og de er både perfekte som forret, som snacks til festlige lejligheder eller som en ud af flere hovedretter (i Asien elsker man at have mange forskellige retter, som man så spiser “family style”. Det vil sige, at man deler det hele). De minder en smule om forårsuller med deres sprøde dej og letkrydrede fyld, men de er noget mere simple, og kan bikses sammen på under 20 minutter.
Opskriften her er baseret på min mors opskrift på wontons, som hun damper. Jeg havde dog lyst til noget sprødt, så de røg i stedet for i en gryde fyldt med knaldvarm olie, mens fyldet blev piftet en anelse op med lidt hvidløg og sukker – præcis som forårsrullerne, der er en af de mest populære retter, jeg har lavet til gæster.

Sprøde wontons


Selv om wontons i dag kan findes på mange thairestauranters menukort, så er det en kinesisk indflydelse, som man også ser med mange andre retter, man støder på i Thailand. Khao man gai, en af mine yndlingsretter, er et andet godt eksempel på en ret fra det Thailandske køkken, der også har rødder i det kinesiske. Efter at have spist den thailandske version mange gange, var jeg dog en anelse skuffet over den kinesiske, som jeg smagte under mit ophold i Hong Kong – men måske skyldes det blot, at jeg er vant til den anden udgave.

Sprøde wontons


Wontons er så populære i Hong Kong, at man kan købe wontonsuppe i 7-11. Dem jeg spiste, da jeg boede der i næsten fem måneder sidste år, indeholdt oftest rejer eller svinekød – nogle gange begge dele.

Sprøde wontons


Opskriften passer som forret til 4 personer, hvis man kan nøjes med et par stykker hver.

Sprøde wontons

Sprøde wontons

Ingen bedømmelser endnu
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 100 g hakket svinekød
  • 1 spsk hakket løg
  • 1 fed hakket hvidløg
  • 50 g hakket bambusskud
  • 1 spsk lys soya
  • 2 tsk fiskesovs
  • 1 tsk sukker
  • 1 knsp hvid peber
  • wonton-plader
  • rigeligt olie til friturestegning

Fremgangsmåde

  • Bland svinekød, løg, hvidløg, bambusskud, soya, fiskesovs, sukker og hvid peber. Lad gerne farsen trække i køleskabet en times tid, inden den skal bruges.Varm olien i en gryde. Hav en lille skål med vand stående på bordet, når du går i gang med at folde wontons. Læg en teskefuld fyld mit på dejen, dyp en finger i skålen med vand, og fugt dejen rundt om fyldet. Saml dejen rundt om fyldet, og pres god sammen. Forsæt indtil der ikke er mere fyld tilbage.
  • Steg dem gyldne og sprøde i olien, og lad dem herefter dryppe af på et stykke køkkenrulle. Server straks med sød chilisovs.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
13 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments