Frisk, mexicansk tomatsalsa (pico de gallo)

Print opskrift

Kære Læser

Inden du læser videre, så vil jeg bede dig bruge 3 sekunder på at hjælpe med at få opfyldt min største drøm ved at stemme på mit bidrag i en konkurrence, hvor jeg kan vinde et 3 mdrs ophold på en kokkeskole. Det tager kun et øjeblik, og man skal ikke registrere sig. Man skal blot klikke “like” over billedet på denne side. Afstemningen slutter den 25. nov 2010.

Tak for din hjælp. Det betyder ubeskriveligt meget for mig.

De Bedste hilsner Nadia/foodfanatic

Jeg smagte for første gang den friske, mexicanske salsa, pico de gallo, da min kæreste lavede det til mig i forbindelse med et andet mexicansk madorgie, da jeg boede i Dublin. For mange år siden arbejdede han på en restaurant, hvor han lærte at lave den. Ikke nok med at det er super sundt tilbehør, så smager det også fantastisk.

Som beskrevet i indlægget før dette, lavede jeg også guacemole sammen med denne salsa. Begge dele var tilbehør til tacos, nachoes og alt det sædvanelige, der følger med. Normalt er guacemole favoritdippen hos mig, men denne gang måtte den se sig slået af den dejligt friske tomatsalsa, som foruden hakkede tomater indeholder koriander, som sammen med limejuicen får salsaen til at smage let og friskt. For fremtiden er den fast tilbehør, når jeg serverer mexicansk mad – prøv den og smag hvorfor.

Ingredienser:

  • 3 tomater, hakkede
  • ½ rødløg, hakket
  • ½ chilipeber, kerner fjernet og hakket
  • 1 – 2 hvidløgsfed, hakket eller presset
  • saften af 1 lime
  • 1 – 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk hakket koriander
  • salt og peber
  • ½ tsk sukker

Bland alle ingredienserne og smag til med eventuelt ekstra salt, peber, chili, sukker eller limejuice. Lad salsaen trække lidt inden servering.


Fik du læst:

Min første bearnaise
Hjemmelavet tzatziki
Pasta penne i cremet gorgonzolasauce med spinat og valnødder


You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
You can leave a response, or create a trackback from your own site.

5 Responses to “Frisk, mexicansk tomatsalsa (pico de gallo)”


  • Kommentar from Hanne

    Jeg laver også af og til tomatsalsa – og som dig synes jeg også, at det smager super godt. Dog har guacemolen stadig den højeste stjerne hos mig ;)

  • Kommentar from foodfanatic

    Ja, min tomatsalsa får altså også hård konkurrence. Men denne gang var det salsaen der vandt over guacamolen :)

  • Kommentar from Martin Ø.V.

    Både denne og guacamolen ser lækker ud! Tror begge dele bliver hjemmelavede næste gang den står på mexikansk ;)
    Du ligger evt. ikke inde med en opskrift (opskrift er måske så meget sagt) på kødet? Så man er fri for at bruge alle de der færdige krydder mix hvor der bare lige skal tilsættes lidt vand.

  • Kommentar from foodfanatic

    Det lyder godt Martin. Det smager også forrygende. Har desværre ikke umiddelbart en opskrift, du kan bruge. Jeg brugte faktisk bare en Santamaria-krydderiblanding, da det var på tilbud. Hvis man lige ser bort fra e-numrene, så har jeg det ok med især de tørre krydderiblandinger, da det jo sådan set bare er de samme krydderier, man ellers selv ville tilsætte. Jeg gjorde så det, at jeg selv tilsatte hvidløg, samt en tsk stødt koriander og en tsk paprika. Hvis du helt vil undgå krydderiblandingen, så kan du evt kigge bagpå pakken for at få en ide om, hvilke krydderier der bruges. Dem kan du bruge som udgangspunkt, og så ellers bare prøve dig frem.

  • Kommentar from Martin Ø.V.

    Okay :) Plejer sådan set også selv at bruge Santa Maria krydderblandinger, kom bare lige til at tænke på det. Tror jeg vil prøve at lave noget krydderblanding selv næste gang. Så kan jeg jo lige smugkigge på pakken næste gang jeg skal ud og handle ;)


Svar