Pæretærte med marcipan

Pæretærte og pærekage har indtil i dag for mig været lidt af en overset spise, hvilket er en skam, for de smager lige så godt som de noget mere populære æbletærter og æblekager. Derfor er det dejligt, når man får stukket en bunke pærer i hænderne, og kreativiteten tager over.

Jeg valgte at lave ovenstående pæretærte, som er ganske nem at gå til. Det er ikke en tærte i traditionel forstand med tærtedej og fyld, men med dens flade struktur og frugtstykker, der lægges ovenpå, vil jeg dog alligevel mene, at den hører under kategorien tærter. Jeg tilsatte revet marcipan, hvilket komplimenterede pærerne smukt.

Læs mere…

Tærte med broccoli, kartofler og skinke

Jeg har været en smule ude af blogland de seneste par dage, da et bryllup lokkede mig til den irske vestkyst til fest og farver, som strakte sig over tre dage. Brylluppet blev holdt i Connemara, som er et af de smukkeste steder, jeg endnu har besøgt. Hvis i nogensinde kommer på disse kanter, må i ikke snyde jer selv for et besøg.

Da jeg kom tilbage, stod jeg med en del ingredienser, som skulle bruges nu og her. Sammen med en stærk trang til at gå i køkkenet (et par dage væk fra det er alt, der skal til) gik jeg i dag i gang med at koge skinke, lave grøntsagssuppe og ovenstående tærter, som blev sammensat efter, hvad jeg nu lige havde ved hånden.

Læs mere…

Tærte med tomat, løg og feta

IMG_7833aDen færdige tomattærte

For en hel del måneder siden efterhånden, før jeg rejste til Hong Kong, og mens sidste års sommervarme stadig hang i luften, besøgte jeg en god ven og hans kæreste, som havde inviteret til middag . Menuen betod blandt andet af den mest fantastiske tomattærte med feta og løg, som jeg nærmest har haft lyst til lige siden. Det var dog ikke før for et par dage siden, at jeg endelig fik lavet den.

For en person, hvis tanker kredser om mad omtrent 16 timer i døgnet (nogle gange mere, hvis jeg drømmer om mad), kan jeg være ret så konservativ vedrørende bestemte retter. En af dem er tærter. Indtil jeg smagte lige præcis denne tærte, var tomater i tærte ikke en kombination, som jeg ville vælge, men efter jeg smagte denne tærte, er jeg blevet “omvendt”.

Læs mere…

Spinattærte

IMG_4869a

Hurtig, børnevenlig og billig aftensmad

Hvis der er noget mad, jeg forbinder med min barndom, så er det denne spinattærte. Jeg husker tydeligt duften, når jeg trådte ind ad døren derhjemme efter træning og fandt tærten ventende på mig i ovnen.

Dengang var den en favorit hos både mig og min lillesøster, og det er den sådan set stadig. Vi smagte første gang tærten i børnehaven (ja, det var dengang børnehaver lavede god, varm mad fra bunden). Min søster var på det tidspunkt ikke særlig gammel og lige så genert og sky, som hun var nuttet. Hun var dog så glad for spinattærten, at hun tog mod til sig, og med sin bedste veninde i hånden, troppede hun op i køkkenet og bad køkkenpersonalet om opskriften, så vores mor kunne lave den derhjemme.

Læs mere…

Tærte med bacon, svampe og rucola

Det endelige resultat, som fik hele huset til at dufte skønt af estragon Læs mere…