Irish stew

Med mit forhold til Irland er det vist på tide, at den mest berømte irske ret (uden for landets grænser i hvert fald), figurerer her på bloggen. Irish stew, eller irsk stuvning om man vil, er en sammenkogt ret med lam, gulerødder, løg og kartofler. Det er en simpel ret, som ikke kræver meget tilberedning, inden den kommer i ovnen, hvor den passer sig selv i 1 ½ – 2 timer. Resultatet er en skøn, velsmagende og varmende ret med dejligt smørmørt kød.

Læs mere…

Lancashire hotpot

Denne opskrift på lam og kartofler i fad, også kendt som Lancashire hotpot, smager så skønt, at den fremover vil være et hyppigt indslag på menuen, både til hverdag, da retten er hurtig at lave, sund og økonomisk, men også når der er gæster til middag, da den i alt sin enkelthed ganske simpelt smager formidabelt.

Det er en af de retter, som jeg længe har luret på, og da jeg atter returnerede til Dublin, faldt jeg over en gammel udgave af Delicious Magazine, som havde lige netop denne ret på forsiden. Selv om både England og Irland ikke ligefrem er kendt for deres kulinariske udfoldelser, så må jeg ærligt indrømme, at jeg er stor fan af lige netop dette køkken. Jeg er muligvis ikke helt upartisk, men retter som kyllingepie, trifili, beef wellington og beef & guiness stew gør mig glad. For mig er det ‘comfort food’, når det er bedst. Det samme gælder ovenstående ret, som stammer fra det nordlige England, nærmere bestemt Lancashire, som navnet afslører.

Læs mere…

Lammekølle med hvidløg og rosmarin

IMG_7776aLammekøllen serveres (sammen med tzaziki, græske kartofler, hjemmebagt brød og tomatsalat med feta og basilikum)

Weekenden har stået stille på madlavningsfronten, da jeg var til bryllup. Til gengæld har jeg en masse retter, som jeg endnu ikke har fået delt her på bloggen. En af dem er lammekølle.

For mig er lammekølle noget af det nemmeste gæstemad, og det var nok den første hele steg, jeg prøvede mig frem med i sin tid. Den skal blot gnides med lidt krydderier, stoppes med hvidløg og så ellers passe sig selv i ovnen i 1 – 1½ time.

Læs mere…

Lammekrone med sprød skorpe af urter og hvidløg

IMG_5445aLammekronen inden udskæring

Jeg beklager, at bloggen har stået noget stille på det seneste. Det skyldes, som jer der læser med her jævnligt måske ved, at jeg er emigreret til Hong Kong. Ikke for altid, men det er her, jeg vil gå på opdagelse i asiatisk gastronomi de næste fem måneder.

Jeg har dog stadig et par opskrifter, som jeg aldrig fik bloggen om inden jeg tog af sted, da jeg pludseligt fik travlt med at pakke, flytte ud, sige farvel og alle de andre nødvendige ting inden en længere rejse.

Læs mere…

Simremad | Braiseret lammeskank i rødvin

Findes der noget bedre end en rigtig god omgang simremad på denne årstid? Mens blæsten jager de nedfaldne blade gennem gader og stræder, og regnen pisker mod vinduet, er det i min verden noget, der nærmer sig lykke i koncentreret form, at trisse rundt i huset, mens jeg jævnligt stikker næsen i vejret og dufter til den mad, som langsomt simrer på komfuret eller inde i ovnen sammen med vin og grøntsager.

Nogle af mine livretter hører til denne slags mad. Beouf bourgignon, osso buco, beef & guiness stew – jeg kunne blive ved. I weekenden forsøgte jeg at udvide mit repertoire inden for denne ‘genre’ ved at lave braiseret lammeskank i rødvin. Opskriften er min egen, og den blev lavet ud fra, hvad jeg mener, ville smage godt sammen, samt hvad jeg nu lige havde tilgængeligt. Resultatet var super lækkert med mørt, mørt kød, som nærmest faldt af benene, så snart man stikker gaflen i det og en god, fyldig sovs som komplimenterede kødet smukt. Læs mere…