Annonce

Grøn aspargessuppe med spinat og ramsløgsolie

aspargessuppe
Foto Chris Tonnesen
Der et høj sol over hele Danmark i disse dage, og så er der både nye kartofler og asparges fra den danske muld. Ja, der er meget at glæde sig over lige nu. Jeg elsker råvarerne her i maj måned, som lige om et øjeblik bliver til juni, og her glæder jeg mig til, at de danske jordbær for alvor begynder at smage af noget. Jeg tager dog forskud på glæderne ved at drysse dem godt med sukker og nyde dem med rigelige mængder fuldfed fløde.
Bloggen her indeholder efterhånden en hel del opskrifter med asparges, men jeg kan slet ikke få nok. Faktisk er jeg netop vendt hjem efter en tur til skønne Samsø, hvor jeg var dommer til Samsøs Bedste Kartoffelmad. Udover kartofler er Samsø også kendt for sine fremragende asparges, som jeg køber i en økologisk vejbod i den lille landsby Toftebjerg. Da jeg vendte hjem i går var det naturligvis med en bunke asparges i tasken, som jeg glæder mig til at spise en af de nærmeste dage.
Aspargesene i mit køleskab fik mig til at tænke på denne smukke aspargessuppe på grønne asparges, spinat og ramsløgsolie, som jeg lavede i fjor. Jeg købte sidstnævnte i Torvehallerne, hvis magasin Madro opskriften her blev lavet til. Jer, der i ny og næ laver aspargessuppe på grønne asparges, ved, at det ofte bliver en ret svag grøn farve, som suppen ender med at have. Jeg har her tilført spinat, som ikke smager så kraftigt, at den overdøver den delikate aspargessmag, men i stedet tilfører både farve og vitaminer. 

Grøn aspargessuppe med spinat og ramsløgsolie

Grøn aspargessuppe med spinat og ramsløgsolie

Sund suppe fyldt med lækkert grønt.
5 fra 3 stemmer
Antal: 4
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

  • 500 g grønne asparges
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld babyspinat
  • 30 g smør
  • 6 dl hønsefond
  • 1 spsk. ramsløgsolie ((kan udelades))
  • Salt, peber

Fremgangsmåde

  • Trim asparges, og snit stænglerne i små stykker, men efterlad hovederne hele og sæt dem til side. Pil og hak løg og hvidløg, og smelt smørret i en gryde. Tilsæt løg og hvidløg, sautér et par minutter, uden at det tager farve, og tilsæt så den snittede asparges og fonden. Bring gryden i kog, og lad det hele simre, til aspargessnitterne lige akkurat er møre. Tilsæt babyspinat, blend suppen, og hæld den evt. igennem en finmasket si. Smag til med salt og peber.
  • Damp eller kog aspargeshovederne, og kom dem suppen lige inden servering. Hæld en anelse ramsløgsolie over aspargessuppen.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments