Annonce

To konkurrencer og totalforvirring

To konkurrencer og totalforvirring
Her gik man og troede, at man var god til at formulere sig klart og tydeligt, men næ nej. Jeg kan godt se, at det ikke er helt nemt, når jeg både selv deltager i Lidl’s Deluxe-konkurrence, hvor jeg har brug for jeres stemmer, og samtidig opfordrer til at deltage i en konkurrence, hvor jeg udlodder tre lækre kogebøger. En venindes kæreste ville gerne vinde bogen og troede, at han deltog ved at “synes godt om” min Deluxe-ret. Jeg guidede ham det rigtige sted hen, hvorefter han klikkede “synes godt om” til min læserkonkurrence, men for at deltage skulle man skrive en julehilsen. Efter tre forsøg lykkedes det endelig, og så kunne jeg altså ikke lade være med at drille ham ved at skrive, at hans julehilsen ikke var julet nok.
I Deluxe-konkurrencen deltager jeg med en kyllingeversion af den populære beef wellington (se opskriften her), og for at stemme på min ret skal man et hurtigt smut forbi Lidl’s facebookside og “synes godt om” dette opslag. Jeg bemærkede hurtigt, at det kunne være lidt forvirrende, for man kan også “synes godt om” opslag her på bloggen. Det har resulteret i, at jeg lige nu har omkring 100 ekstra “likes” på bloggen i forhold til lige HER, hvor det egentlig gælder. Derfor lige en ydmyg bøn om at klikke på dette link, og herefter (på den nye side) klikke “synes godt om” lige under billedet af min ret. Det tager et øjeblik, og hver eneste stemme er værdsat.

Herudover startede jeg som nævnt min egen læserkonkurrence, hvor tre heldige bloglæsere kan få fingrene et et eksemplar af Thomas Rode og Thilde Maarbjergs nye bog, Palæo. Den er helt fantastisk flot og fyldt med de lækreste opskrifter, som jeg er sikker på vil hitte hos både dem, der spiser efter stenalderprincipperne, og dem der ikke gør.
//
//

Del indlægget
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments