Blommemarmelade

Blommemarmelade
Blommer fra min mors have
I dag har jeg for første gang lavet hjemmelavet marmelade. Min mors blommetræ havde en hel del frugter (indtil jeg rippede det), dets størrelse taget i betragtning, men af uransagelige årsager, er de ikke særligt søde i år. Jeg tænkte derfor, at de sikkert ville egne sig perfekt til en omgang marmelade, som jo er fyldt med sukker.

IMG_2793a
Stenene fjernes og hældes i en gryde
IMG_2800a
Efter kogning med sukker og melatin hældes den varme marmelade på rengjorte glas
IMG_2807a
Tadaaa.. et par af marmeladeglassene. Der blev til mere end fem glas.
IMG_2822a
Bagefter på hjemmebagte boller
Arbejdet bag min første marmelade blev en smule kaotisk. Min gryde var ikke stor nok, så jeg var nødt til at dele portionen op i to gryder. Begge formåede at koge over, og jeg fik ikke tilsat nok melatin. Jeg havde fulgt en opskrift fra Den Grønne Syltebog, som jeg tilfældigt faldt over på en anden blog. I kommentarfeltet havde en anden læser skrevet, at hans marmelade næsten blev hele geleagtig på grund af melatinen (den ingrediens der får det hele til at stivne).  Jeg tænkte derfor, at jeg ville tilsætte en smule mindre, men den endte med at blive en anelse for flydende, så følg endelig opskriften til punkt og prikke. Den er nu langt fra så flydende, at man ikke kan spise den, og så smager den fantastisk. Især på de hjemmebagte boller, som jeg lavede i anledning af at Lærke, som jeg er i gruppe med, har  fødselsdag. Vi skulle egentlig skrive opgave, men endte med at bruge eftermiddagen på at spise boller med blommemarmelade og ost og drikke varm kakao og kaffe. Perfekt kost til en dag, hvor vejret ikke helt kan beslutte sig, om det er nu egentlig også er efterår (med alle de små byger i løbet af dagen føles det næsten som om, jeg er er tilbage i Dublin).
Ingredienser

  • 3 kg blommer uden sten
  • 1300 g sukker
  • 2 dl vand
  • 1 brev rød melatin

Kog blommer med vand under låg i 10 – 15 minutter indtil lagen dækker blommerne. Tilsæt så det meste af sukkeret – gem omkring 100 g. Kog yderligere 10 min. Bland så melatin og det resterende sukker og tilsæt det under omrøring. Kog yderligere to minutter og hæld det så på rengjorte glas.
Tip: Brug eksempelvis patentsglas, gamle syltetøjsglas eller ligende og vask dem grundigt under skoldende hed vand (brug opvaskehandsker). Skyld så i et par teskefulde atamon blandet med en lignende mængde vand (skru låget på og ryst). Still dem herefter til afdrypning og hæld så den varme marmelade på. Skru låget på med det samme.

Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
Relaterede indlæg
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments