Ærtesuppe med ærtespirer, kammuslinger og persilleolie

Tidligere på ugen fik jeg ærtesuppe på hjernen, og jeg kunne ikke få ro, før de små grønne bælgfrugter simrede i min gryde. Ved tidligere lejligheder har jeg forsøgt mig med en mere simpel udgave, men jeg har altid følt, at der manglede et eller andet. Denne ramte dog plet, hvilket nok skyldes hvidvinen og eddiken, som giver lidt modspil til det søde.

For at gøre det endnu mere lækkert kombinerede jeg ærtesuppen med pandestegte kammuslinger, persilleolie og ærtespirer købt i Torvehallerne. Ærtespirer kan være lidt svære at få fat i, og det er måske ikke det billigste pynt, man kan komme på sin mad. Til gengæld smager de fremragende i salater, til fisk og som sprød topping på suppe som her, og så kan man let og ubesværet dyrke dem selv. Det kræver blot en lille håndfuld tørrede ærter, som lægges i blød natten over. Dagen efter kommer man dem i jord i en potte, eller hvad man nu lige har ved hånden. Jeg har før vasket toppen af de plastbeholdere, som supermarkederne ofte sælger friske kyllinger i, og brugt den til lige netop dette formål. Det tager ikke mere end en 7 – 10 dage, før de er klar til brug, så selv personer som undertegnede med et tålmodighedsniveau lig en 2-årigs kan være med. Læs mere…

Kammuslinger med blomkålspuré

Har for første gang forsøgt at lave en ret (i dette tilfælde forret) med kammuslinger, og jeg syntes resultatet var rigtig godt. Jeg fulgte en Gordon Ramsay opskrift, hvor de pandestegte kammuslinger serveres med en cremet blomkålspure og en pure af kapers og sultanarosiner samt en vinagrette. Jeg tilføjede lidt grønt – både fordi det ser flot ud, men også fordi det passer godt til retten. Jeg syntes måske af kapers var lige stærke nok i smagen. Næste gang vil jeg nok tilsætte færre eller finde noget andet, der passer godt til rosinernes sødme.

Læs mere…