Jeg har lavet marmelade og syltetøj tre gange denne sommer. Det er vist en rekord, og jeg forestiller mig, at jeg for fremtiden kommer til at lave endnu mere. Der er et eller andet særligt hyggeligt ved at lave sin egen marmelade eller syltetøj. Måske i mit tilfælde fordi det bringer barndomsminder frem. Pludselig er jeg 8 år igen, jeg har solen i ryggen og er i fuld gang med at plyndre solbærbuskene foran køkkenhaven sammen med resten af familien. Senere tages de store gryder frem, og min mor koger bær og sukker til en lilla, boblende masse, som kan duftes overalt i huset (teenageårenes møde med Vodka Currant ødelagde mit forhold til solbær i adskillige år, men det ser ud til, at jeg endelig er kommet mig over det).
I går lavede jeg solbærsyltetøj. Årsagen var, at vi havde været forbi the inlaws over weekenden, hvor svigerfar, med et kækt smil, overrakte mig et tomt syltetøjsglas (de havde fået det for et par uger siden fyldt med hjemmelavet jordbær- og rabarbermarmelade), som han derefter fyldte med friske solbær (vink med en vognstang eller hvad?).
