Annonce

Thailandsk hverdagsmad – Madkursus den 24. september

Nudler

Foto Sarah Coghill

—- UDSOLGT—-

Så nærmer tiden for næste madkursus sig, og hvor jeg dog glæder mig til endnu en hyggelig aften med en masse madglade mennesker og lækre asiatiske retter på tallerkenen. Halvdelen af pladserne er allerede væk, så skynd jer at melde jer til, hvis I vil være sikre på en plads. Denne gang er temaet thailandsk hverdagsmad med både kendte og knap så kendte retter fra min mors hjemland. Formålet med aftenens kursus er, at deltagerne lærer at lave nogle hurtige og anvendelige retter, som kan gå hen og blive en favorit i hjemmekøkkenet, uanset om der står travl hverdag eller festmiddag i kalenderen.

Menu:

Vi skal blandt andet lave en ny livret hjemme hos mig bestående af tynde risnudler, svinekød og broccoli i en dejlig og mild sauce, som børn såvel som voksne vil elske. Vi skal også forbi en karryklassiker fra det nordlige Thailand, som ikke er så kendt herhjemme. Den er med kylling, som vi topper med syltede sennepsblade, asiatiske skalotteløg, koriander og sprøde nudler (se billedet foroven). I kategorien småt og godt står den på vegetarvenlige wontons, hvor svampe og asiatiske krydderier sørger for masser af umami-smag, så de hitter hos kød- såvel som plantespisere. Vi skal også lave en lækker thaisalat, der er kendetegnet ved balancen mellem sødt, surt, salt og stærkt. Sidst men langt fra mindst slutter vi aftenen af med en thailandsk dessert, som jeg endnu ikke har set uden for Thailand. Den må forblive en overraskelse.

Tilmelding:

For at få fat i en af pladserne, skal man blot sende mig en besked via kontaktformularen i menulinjen, skrive en kommentar herunder eller over facebook. Da antallet af pladser er begrænsede, er tilmeldingen først bekræftet ved betaling. Nærmere info følger ved tilmelding.

Hvor:

Bisquitfabrikken
Jægersborggade 20
2200 København N

Hvornår:

Onsdag den 24. september klokken 17.30 – 21.30

Hvor meget:

725 kroner (middag og drikkevarer er inkluderet)

Husk:

Forklæde

Del indlægget
Abonner
Giv besked om
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments