Restaurant Schønnemann | Skøn smørrebrød & lunken service

Jeg havde store forventninger til Restaurant Schønnemann på Hauser Plads 16 i København. Ikke nok med at jeg er stor fan af både smørrebrød og mormorkøkkenet, som frokostrestauranten har specialiseret sig i, så havde jeg forinden læst, at eliten inden for dansk gastronomi jævnligt besøger stedet. Flere af de “højtbelagte” er endda opkaldt efter kendte, danske kokke, som ofte bestiller samme stykke gang på gang. Således har et stykke med røget hellefisk med lun agurkecreme med radiser og purløg fået navnet “Renés Favorit” (se billedet foroven) efter nomas René Redzepi, mens et stykke med revelsben serveret med rødbeder og grov sennep går under navnet “Thomas’ surrib” efter Thomas Rode fra Kong Hans Kælder.
Vi ankom en lørdag eftermiddag klokken ti minutter over to.  Personalet var i fuld gang med at rydde af efter forrige hold gæster, og de virkede noget fortravlede. Vi fik besked på at vente udendørs (i regnen) sammen med en voksende flok gæster, som havde bestilt bord til samme tid, til trods for at flere borde så ud til at være klar. Jeg var ikke imponeret. Det hjalp heller ikke på førstehåndsindtrykket, at min medspiser fik afslag på at købe en øl, som han havde tænkt sig at nyde, mens vi ventede. Jeg har forståelse for, at personalet har travlt, og at der ikke er tid til at servicere næste hold gæster, men jeg savnede en pæn tone eller en lille forklaring i stedet for det kontante afslag, som han blev mødt af. Havde det ikke været fordi, at jeg virkelig havde set frem til at smage maden på Schønnemann, havde vi fundet et andet sted at spise frokost.


Restaurant Schønnemann byder på intet mindre end seks forskellige slags tatar. Jeg valgte den klassiske med rugbrød, peberod, kapers, løg og rå æggeblomme.
Heldigvis blev oplevelsen bedre. Jeg bestilte den føromtalte Renés Favorit med røget hellefisk toppet med agurkecreme med radiser og purløg (128 kroner) efter at have set to unge herrer ved nabobordet gå i krig med hver deres stykke af selvsamme spise. Det så alt for lækkert ud, til at jeg kunne ignorere det menukortet, som var så omfattende, at jeg vist aldrig nåede at nærstudere det fra ende til anden, som jeg ellers har for vane. Jeg havde læst et sted, at der var kommen i det brød, som bruges til Renés Favorit, så jeg bad tjeneren om at finde et andet stykke brød – kommen er en af de få ingredienser, jeg aldrig har lært at tolerere. Han bemærkede, at det ikke ville give helt samme smagsoplevelse, men jeg var fast besluttet.
Jeg bestilte også den klassiske tatar med rugbrød, rå æggeblomme, hakket rødløg, kapers og peberrod (128 kroner). Min medspiser valgte tarteletter med høns i asparges (98 kroner) og Tjener Holms Special, som består af kogt skinke, kogt hønsebryst, svampe a la creme og persillefrites på smørristet franskbrød (138 kroner).

Tjener Holms Special, som består af kogt skinke, kogt hønsebryst, svampe a la creme og persillefrites på smørristet franskbrød, var en af favoritterne.
Renés Favorit levede op til de skyhøje forventninger, som følger med, når man ved, at en af verdens bedste kokke bestiller lige netop dette stykke smørrebrød, når han besøger Restaurant Schønnemann. Det ankom med sprøde ærtespirer og bredbladet persille på toppen og tykke skiver røget hellefisk. Smagen var én gang let og elegant men samtidig intens. Det er dog ikke et stykke man skal bestille, hvis man ikke er til salt mad.
Min medspisers tarteletter med høns i asparges var fine og klassiske uden nogen overraskelser. Jeg kunne godt lide detaljen med, at man får høns i asparges og tarteletter serveret seperat, hvorefter man selv hælder fyld i tarteletten.
Da tataren kom på bordet, var jeg næsten mæt, og jeg spiste kun halvdelen. Den var fin, men min opmærksomhed blev fanget af min medspisers Tjener Holms Special, hvis smagskombination af den salte skinke, det kogte hønsebryst og de cremede svampe var intet mindre end fremragende. Svampene bestod blandt andet af brune markchampignon og morkler, som gav den cremede sauce en dejlig og delikat smag. Hvilken fryd.
Regningen endte på omkring de 800 kroner for to personer. Det inkluderer fire serveringer, en sodavand, to snaps i mellemstørrelsen og én eller to øl. Man kan i øvrigt sagtens nøjes med en enkel servering per person. Jeg var så mæt efter første stykke smørrebrød, at jeg måtte kæmpe mig igennem stykke nummer to. Jeg vil bestemt vende tilbage Schønnemann – måske en hverdag uden for turistsæsonen, hvor personalet forhåbentligt ikke har så travlt.