Bønnesalat

Bønnesalat kan sådan set dække over mange ting, og det er måske i virkeligheden muligheden for variation af selvsamme salat, som jeg kan godt kan lide ved denne lækre og farverige sag. At det så både er sundt og proteinrigt er naturligvis et andet plus. Sidstnævnte er især noget jeg tænker over, hvis hele måltidet er uden kød. Det er en sjældenhed her i huset, men jeg forsøger da ind imellem.

Her har jeg brugt de store, flotte limabønner – på engelsk butter beans -, som blandt andet kan købes både tørrede og på dåse hos etniske grønthandlere. Sammen med fine økologiske tomater fra Torvehallerne fik de følgeskab af finthakket rødløg og chili, mens dressingen var olie, citronsaft, hvidløg og bredbladet persille, som blev blendet sammen med salt og peber. Det er en kraftig, stærk og syrlig bønnesalat, men smagsbalancen justeres naturligvis blot efter, hvad man lige har lyst til. Læs mere…

Tærte med broccoli, spinat og feta

Her til aften fik jeg min ældste veninde på besøg til aftensmad, da jeg skulle indvie køkkenet i mit nye hjem. Jeg er netop flyttet ind i en rigtig studenterhybel i hjertet af Århus, hvor jeg bor med en pige, som læser kunsthistorie og er sushikok (jeg kunne ikke tro mine egne ører, da jeg hørte det) og en medecinstuderende fra Sverige. Tilbage til madlavningen – jeg havde besluttet mig for at lave en god tærte og noget hjemmebagt brød, da min veninde er vegetar, men jeg havde glemt at tage højde for, at jeg skulle lave mad i et, for mig, fremmed køkken. Efter at have handlet ind kom jeg hjem og opdagde, at der alligevel ikke var noget hvedemel, som jeg både skulle bruge til tærtebunden og brødet, og endnu vigtigere – der var hverken vægt eller decilitermål. Jeg beklagede til min nød til min kære søster, som bor ret tæt på, og kort efter kom hun forbi med vægt, decilitermål, kagerulle og hvedemel (jeg har lovet at lave chocolate mud cake til hende, så snart jeg får mine køkkenting fra København).

Læs mere…