Bedstemorboller

Den anden dag ledte jeg efter en simpel, let og god bolleopskrift og fandt denne i en gammel mappe, hvori jeg har gemt opskrifter i årevis. Der var endda opskrifter helt tilbage fra husholdningstimerne i folkeskolen, som jeg tilsyneladende har ment, har været værdige til at blive gemt til fremtidigt brug. Andre opskrifter bragte ligeledes minder frem. Der var opskrifter fra min gymnasiekærestes mor Annie, udklip fra den tilbudsavis som fik mig til at kaste mig ud i min første coq au vin (som sidenhen har hittet til mangen et middagsselskab og måske endda vundet mig mere end et drengehjerte) og opskrifter fra det italienske madlavningskursus, vi filmede, da vi havde TV på tredje semester.

Læs mere…

Banan- og chokolademuffins

Jeg er gået lidt amok i køkkenet, siden jeg kom hjem fra Malta igår. Jeg må have savnet at lave mad, efter de mange dage vi spiste på restauranter (jeg klager nu ikke, maden var fantastisk). Som jeg tidligere har skrevet, lavede jeg tiramisu og coq au vin igår, mens jeg i dag har lavet marengs (har endnu en omgang i ovnen) og banan- og chokolademuffins. Tiramisuen og de lækre muffins skal spises hos min kærestes bror og dennes hustru i aften. Sidstnævnte har fødselsdag, så syntes ikke, at jeg ville nøjes med tiramisu, da man ikke rigtig kan stikke fødselsdagslys i sådan en dessert, uden det går galt. Desuden har de to små børn, som nok ikke vil sætte pris på rommen i tiramisuen, så jeg tænkte, at jeg også ville lave nogle muffins, så de få noget lækkert, og vi har noget at sætte lys i.

Læs mere…