Go Back
+ servings

Hvid gløgg med hyldeblomst, vanilje og citrus

Virkelig lækker og nem opskrift på hvid variant af gløgg. Versionen her er med hyldeblomstsaft, hvidvin, citrus og varme krydderier. Nyd den med dit favoritjulebag. 
5 fra 8 stemmer
Antal: 6 personer
Forberedelse5 min
Tilberedelse25 min
I alt30 min

Ingredienser

  • 1 dl sukker ((gerne rørsukker))
  • 1 dl vand
  • 2,5 dl hyldeblomstsaft ((ikke koncentreret))
  • 2 kanelstænger
  • 2 stjerneanis
  • Skallen fra 1 økologisk citron
  • Skallen fra 1 økologisk appelsin
  • 1 vaniljestang
  • 4 kardemommefrø ((kan udelades))
  • 1 flaske hvidvin
  • 1 lille håndfuld rosiner (- gerne lyse)
  • 50 g mandelsplitter

Fremgangsmåde

  • Kom sukkeret, vand, hyldeblomstsaften og krydderierne samt citron- og appelsinskal i en gryde, som er stor nok til at kunne rumme hvidvinen.
  • Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud. Kom dem gryden sammen med de tomme stænger, og bring den i kog. Lad grydens indhold simre i små 20 minutter og sigt eventuelt (jeg gør dog ikke).
  • Tilsæt nu hvidvinen, rosinerne og mandelsplitterne, og bring atter op til lige under kogepunktet. Gryden må ikke komme i kog efter, at du har tilsat hvidvinen.