Go Back
+ servings

Indisk kylling i karry

Nem og lækker opskrift på indisk kylling i karry med masser af smag. 
5 fra 4 stemmer
Antal: 4
Forberedelse15 min
Tilberedelse40 min
I alt1 t 40 min

Ingredienser

Kylling:

  • 4 kyllingebryster
  • 1 dl græsk yoghurt (gå udenom den fedtfattige slags)
  • 1 tsk karrypulver
  • 1 tsk garam masala
  • 1/2 tsk salt

Karrysovs:

  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 spsk. hakket ingefær
  • 2 chilipebere
  • Olie til stegning
  • 2 tsk garam masala
  • 2 tsk madras karry
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 kanelstang
  • 3 laurbærblade
  • 3 flækkede kardemommekapsler
  • 2-3 spsk. tomatpuré
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 ds kokosmælk
  • 1 nip sukker
  • Koriander til pynt
  • Salt

Fremgangsmåde

  • Skær kyllingebrysterne i tern, og vend dem med yoghurt, garam masala, karry og salt. Lad dem trække på køl i 1-2 timer eller længere.
  • Pil og hak løg og hvidløg. Hak chilipeber fint. Sauter løgene i olie i 10-15 minutter ved svag varme, til de er gyldne. Skru lidt op for blusset, og kom hvidløg, ingefær og chilipeber ved. Sauter videre i et par minutter. Kom mere olie i gryden undervejs hvis nødvendigt. Kom krydderierne ved, og sautér videre 1-2 minutter. Rør undervejs, så det ikke brænder på. Hæld tomatpuré, hakkede tomater og kokosmælk ved, bring gryden i kog, og lad den simre uden låg i 15 minutter, til saucen er kogt lidt ind.
  • Brun imens kyllingestykkerne på en pande i lidt olie, og kom dem ned i saucen. Lad gryden simre videre i cirka 10-15 minutter, til kyllingestykkerne er møre og gennemstegte.
  • Smag retten til med et lille nip sukker samt salt.
  • Indisk kylling i karry tager sig pænt ud med et par stængler koriander på toppen. Nyd den med basmatiris, mangochutney, limepickles samt evt. raita.