Kom kyllingefileterne i et ovnfast fad sammen med vand. Dæk fadet med et låg eller med sølvpapir, og steg kyllingen i ovnen ved 180 grader i cirka 20-25 minutter afhængigt af kyllingefileternes tykkelse. Lad dem køle af. Riv herefter kyllingen fra hinanden i mundrette stykker med to gafler.
Snit spidskålen, og riv gulerødderne. Skær broccolien ud i små buketter.
Vend kylling og grøntsager sammen med den ønskede mængde persillepesto (gem eventuelle rester som smørrelse til brød eller pasta).
Smag salaten til med salt og peber, og drys til sidst med græskarkerner.
Persillepesto
Pluk persillen, og pil hvidløget. Hak parmesanen groft, og rist pinjekernerne på en tør pande, til de tager farve. Kom det hele i en blender sammen med olivenolie, og blend pestoen.